Zions Vises Protokoller - selected quotes

Zions Vises Protokoller

The Protocols of Zion:
Selected Quotes

English Deutsch Svenska Danish

1

Styrkens Ret. Hvad er det nemlig, der har tæmmet de vilde Dyr, vi kalder Mennesker? Hvad har hidtil ledet dem?
Da Samfundet opstod, underkastede de sig den raa og blinde Styrke, senere underkastede de sig Lovene, der i og for sig er den samme Styrke; men maskeret under en anden Form. Vi slutter heraf at i Følge Naturlovene, ligger Retten i Styrken.

Den Stærkes Ret. Vor Ret ligger i vor Styrke. Ordet Ret er et abstrakt Begreb, som ikke er bevist paa noget Punkt.- Ordet Ret betyder kun: Giv mig det, jeg ønsker, saa faar jeg derved Bevis for, at jeg er stærkere end du.

Folkemasserne er blinde. For at vi kan faa vore Planer udførte og naa Vore Maal, maa vi regne med Massernes Lavhed, deres Omskiftelighed, deres Uordholdenhed og deres manglende Evner til at forstaa og højagte deres egne Livsvilkaar og deres egen Velstand. Vi maa være ganske paa det rene med, at Massernes Magt er blind og uforstandig, den vil ikke tage imod Fornuft, og den lystrer snart den ene Taler, der siger det ene, og snart den anden Taler, der siger det modsatte. En Blind kan ikke lede en Blind, uden at de begge styrter i Afgrunden. Og derfor vil Massernes egne Folk, Politiske Æventyrere, Opkomlinger af Folket, selv de genialeste, ikke evne at optræde som Massernes Ledere, uden at de bringer Ødelæggelser over hele Landet og hele Folket.

Politikens ABC. Kun den, der fra Barnsben er opdraget til Selvhersker, kan tilfulde fatte de Ord, som er skrevet med politiske Bogstaver.

Partistridigheder. Naar Folket overlades til sig selv, det vil sige, naar politiske Æventyrere af dets egen Midte faar Lov at styre, vil de i Fællesskab ødelægge sig selv og Landet ved Partistridigheder. Partistridigheder opstaar ved Æventyrernes Magtbegær og Jagten efter Popularitet, samt ved de deraf opstaaede Uordener. Mon det overhovedet er muligt, at Folkemasserne roligt og uden Skinsyge skulle kunne bedømme og styre Landets Interesser, som - vel at mærke - ikke maa forveksles med personlige Interesser? Er de i Stand til at forsvare sig mod ydre Fjender? Det er overhovedet ganske utænkeligt; thi en Regeringsplan, der er plukket i lige saa mange Stumper, som der er Hoveder blandt Vælgerne, taber sit Enhedspræg og bliver derfor meningsløs, ubrugelig og upraktisk.

Spiritus, den klassiske Uddannelse, Usædelighed. Se en Gang paa de af Spiritus belastede Dyr. De har tabt Forstanden ved en ubegrænset Nydelse af Alkohol, der er givet dem samtidig med Friheden. Vi kan ikke tillade os selv og vore at ødelægge os saaledes. Men Kristen-Folkene er ødelagte af Spiritus, deres Ungdom er blevet ødet af klassisk Lærdom og et tidligt usædeligt Levned hvortil vore Agenter har lokket dem - Informatorer, Lakajer, Guvernanter i rige Familier, Butiksekspeditricer og vore Kvinder i de Kristnes Forlystelsesetablissementer. Til de sidste regnes de saakaldte "Damer af Selskabet", frivillige Efterfølgersker i Usædelighed og Luksus.

2
Pressens Opgave. De nuværende Regeringer har en storartet Magt til deres Raadighed, en Magt, som skaber Folkets Tankegang, det er Pressen. Pressens Opgave er hovedsagelig at paavise nødvendige Krav, at fremføre Folkets Klager, og at skabe og at udbrede Misfornøjelse. I Pressen personificeres Frækhedens Triumf. Men - Regeringerne har ikke forstaaet at benytte sig af denne Magt og den er kommet i vore Hænder. Vi har gennem den vundet Magt og Indflydelse, medens vi selv har staaet i Skyggen. Takket være Pressen har vi bemægtiget os alt Guldet, skønt vi har været nødt til at tage det gennem Strømme af Blod og Taarer.

3
De parlamentariske Talemaskiner. Pjecer. Misbrug af Magten. Utrættelige Talemaskiner har forvandlet alle parlamentariske og administrative Sammenkomster til Talevæddeløb. Kortsynede Journalister, ugenerte Pjeceforfattere, angriber daglig det administrative Personale. Magtmisbrug vil faa alle Institutioner til at vakle, og alt vil ramle sammen under de rasende Folkemassers Slag.

4
Den mellemfolkelige Konkurrence i Handel og Industri. Spekulationens Opgave. Vi maa - for at de Kristne ikke skal faa Tid til at tænke og lægge Mærke (til os og vore Gerninger) - lokke dem bort til Handel og Industri. Paa denne Maade vil hvert Folk søge sine egne Fordele, og i Kampen for dette, mærker de ikke deres fælles Fjende (Jøderne). - Men for at "Friheden" helt skal kunne opløse og ruinere Kristensamfundene, maa man gøre Industrien til Genstand for Spekulation. Dette vil nemlig bevirke, at de Penge, som Industrien tjener paa Landbruget (Jorden), ikke bliver i Industriens Hænder, men overgaar til Spekulation, - idet vil sige i vore Kasser.

5
Jøderne, Guds Udvalgte. Per me reges regnant: Ved mig regerer Kongerne. Og Profeten har sagt os, at vi er udvalgte af Gud selv til at herske over Jorden. Gud har givet os Geni, forat vi skulde kunne udføre vor Opgave. Hvis der skulde findes et Geni i Modstandernes (de Kristnes) Lejr, vil han endnu kunne optage Kampen med os; men en Fremmed kan ikke hamle op med en gammel Indfødt. Kampen mellem os skal blive saa skaanselsløs, som Verden aldrig før har set. - Desuden vil deres Geni komme for sent.

7

Pressen og den offentlige Mening. Vi maa tvinge Kristen-Regeringerne til at arbejde til Fordel for den af os i videste Udstrækning udtænkte Plan - der allerede nu nærmer sig det ønskede Resultat - Billeder med tekster: 1) Jøden HAASE, ansat i det tyske Udenrigsministerium, Medlem af 6 Mands Kabinettet, sammen med Hirsch og Herzfeld Prøjsens Repræsentant ved Rigskonferencen 25. November 1918. - 2) Jøden KARL KAUTSKY 3) Jøderne EBERT, WOLKENBUHR og GELBERT, Medlemmer af Volksausschuss i Berlin 1918 - 4) Jøden ERZBERGER og 5) Jøden OSCAR COHN gennem den offentlige Mening, som i Hemmelighed er inspireret af os ved Hjælp af den saakaldte "Stormagt" - Pressen. Pressen er - paa faa Undtagelser nær, som vi imidlertid ganske kan lade udenfor Beregningen, helt i vore Hænder.

8
Hvem bør man betro de ansvarsfulde Poster i Regeringerne? For en Tid - mens det endnu er farligt at betro de ansvarsfulde Poster i vore Riger til vore Brødre - maa vi give dem til Personer, hvis forbigangne Liv og Karakter er saaledes, at der mellem dem og Folket findes en Kløft. - Personer, som i Tilfælde af Ulydighed mod vore Forskrifter, kunde vente enten Dom eller Landflygtighed - dette ordner vi naturligvis, for at de skal forsvare vore Interesser til deres sidste Aandedrag.

10

Almindelig Stemmeret. Vi bør derfor give alle Stemmeret uden Censur eller Klasseadskillelse - for at fastslaa Flertallets Herredømme. - Dette kan man nemlig ikke vente, at de intelligente Klasser vil gaa med til.

Forbundets Ledere. Folket vil underkaste sig dette Regimente, fordi det ved, at Arbejdsfortjeneste, Almisser og Adgangen til alle mulige Goder vil komme til at bero paa disse Ledere.

Forbundet - lovgivende Magt. Det er klart, at Nøglen til Helligdommen paa denne Maade er i vor Besiddelse, og at ingen anden end vi vil kunne lede den lovgivende Myndighed.

11
De Kristne er Faar. De Kristne er en Faarehjord, og vi er for dem Ulvene! O g I vide, hvordan det gaar med Faarene, naar Ulvene er sluppet ind i Faarefolden.

12
Kontrol over Pressen. Ikke et eneste Faktum skal kunne trænge ud til Offentlighedens Kundskab uden vor Kontrol. Det har vi allerede opnaaet derved, at alle Nyheder meddeles gennem vore Bureauer, hvor de samles fra alle Verdens Kanter.

Mere om Pressen. Litteratur og Journalistik er to af de vigtigste Opdragelsesmidler - dette er Grunden til, at vor Regering skal være Ejer af de fleste Dagblade. Saaledes neutraliserer vi den private Dagpresses skadelige Virkninger og erhverver vældig Indflydelse paa Tankegangen.---. Hvis vi f.Eks. tillader 10 Blade at udkomme, saa udgiver vi samtidig tredive o.s.v. i samme Forhold. - Men dette maa Publikum selvfølgelig ikke paa nogen Maade ane, derfor skal alle de af os udgivne Blade forfægte de mest modsatte og forskellige Retninger og Tankeretninger. Dette vil vække Tillid til Bladet, samt knytte vore mest lettroende Modstandere til os. De falder paa denne Maade i vore Snarer og gøres uskadelige.

De officielle Organer kommer i første Række. De skal altid staa paa Vagt om vore Interesser, og derfor vil deres Indflydelse blive af forholdsvis ringe Værdi.

I anden Række kommer de (officielle), hvis Opgave det er at vinde de ligegyldige og lunkne.

I tredje Række stiller vi "Oppositionen", der i det mindste i et af sine Organer skal forestille vor Modstander. Vore virkelige Modstandere vil tro, at denne Opposition virkelig er udgaaet fra deres egne Rækker, og derfor vil de blotte deres Planer for os.

Vore Blade repræsenterer alle mulige Retninger, aristokratiske, republikanske, revolutionære - ja endog anarkistiske - saalænge Kristen-Forfatningerne eksisterer. De har, som den indiske Gud Vischnu, hundrede Hænder, og enhver af disse føler en hvilkensomhelst offentlig Mening paa Pulsen. Naar Pulsen bliver altfor febril, saa fører disse Hænder den offentlige Mening mod vort Maal, fordi et ophidset Menneske let taber sin sunde Omtanke og let underkaster sig fremmed (Jødisk) Paavirkning. Tossehovederne, der tror at de gentager deres Meningsfællers Tanker, gentager kun vore Tanker eller det, der er os fordelagtigt. Naar de bilder sig ind, at de følger deres Partiblad, følger de den Fane, vi har hejst for dem. For at vi kan afrette vort Dagbladsmilitær i denne Aand, maa vi organisere dette Forhold yderst omhyggeligt. Vi foranstalter journalistiske Sammenkomster med Benævnelsen Pressens Centralorganisation, paa disse vil vore Agenter ubemærket kunne give Paroler og Signaler. Fordømmende og i høj Grad modsigende vore Grunde, skal vore Agenter uden at berøre Sagens Kærne levere en Skinfægtning med de officielle Blade, ene og alene for at give os en Anledning til at udtale os mere udførligt, end vi havde kunnet gøre i de første officielle Bekendtgørelser. Dette skal naturligvis kun ske i de Tilfælde, hvor det vil være fordelagtigt for os.

Disse Angreb paa os har desuden den Opgave at overbevise Publikum om, at fuld Frihed raader i Tale og Skrift, og de giver vore Agenter Lejlighed til at paastaa, at de Blade, som kæmper imod os, kun taler hen i Vejret, fordi de ikke sagligt kan motivere deres Fordømmelse over vore Forholdsregler.

Forsøgsballoner udsendte af os i den tredie Del af vor Presse vil vi, hvis det er nødvendigt, energisk bekæmpe i de officielle Blade.

Jødesolidariteten i den nuværende Presse. Allerede nu eksisterer der, f.Eks. i den franske Presse, en Jødernes Solidaritet i Bestemmelsen: Alle Presseorganer ere indbyrdes knyttede sammen ved den professionelle Hemmelighed. Ligesom Oldtidens Præsteskab røber dens Medlemmer ikke sine Opgavers Hemmelighed, hvis de ikke har faaet Ordre til at meddele Publikum dem. Ikke en eneste Journalist vover at forraade denne Hemmelighed, thi det tillades ikke nogen at indtræde i denne Forening, uden de har en mere eller mindre plettet Fortid. Disse Pletter vil i saa tilfælde straks blive offentligjorte. Fordi disse Skampletter kun er kendte af et Mindretal, staar Journalisten ulastelig overfor den store Offentlighed, alle følger ham med Begejstring.

13

Kampen for det daglige Brød. Kampen for det daglige Brød tvinger de Kristne til Tavshed og til at være vore ydmyge Tjenere. Agenter, som er ansatte ved vore Blade og tagne af de Kristnes Rækker, skal efter vor Befaling behandle det, som det for os er uheldigt direkte at offentliggøre i vore officielle Blade, og samtidig gennemfører vi, under den deraf opstaaede Strid, de Reformer, vi ønsker og præsenterer dem for Publikum som et fuldbyrdet Faktum. Ingen vover at fordre det forandret, som allerede er afgjort, især ikke fordi det vil blive fremstillet som en Forbedring. Paa den Maade sørger Pressen for at gøre Publikum optaget af nye Spørgsmaal. (Vi har jo vænnet Menneskene til stadigt at søge noget nyt.)

Industrielle Spørgsmaal. For at aflede altfor urolige Elementer fra at bedømme politiske Spørgsmaal, optager vi nu nye Spørgsmaal, industrielle Spørgsmaal. Paa dette Omraade maa de nemlig rase saa meget, de vil og kan! Masserne gaar ind paa at forblive i Uvirksomhed og at afholde sig fra den saakaldte politiske Virksomhed, det, vi har lært dem, for med deres Hjælp at bekæmpe Kristen-Regeringerne, paa den ene Betingelse, at de faar noget andet at beskæftige deres Tanker med. Disse Beskæftigelser vil vi fremlægge dem i en saadan Form, at Masserne gaar i samme politiske Retning. For at de ikke selv skal finde paa noget, vil vi adsprede dem med Forlystelser, Spil, Interesser og politiske Møder. Og vi vil hurtigt gennem Pressen foreslaa dem Konkurrencer i Kunst og al Slags Sport. Disse Interesser vil tilsidst bortlede deres Opmærksomhed fra de Spørgsmaal, hvor vi maatte bekæmpe dem. Naar Menneskene saaledes mere og mere vænnes af med selvstændig Tænkning, vil de alle tale i Samklang med os, fordi kun vi vil komme til at fremføre nye Tankeretninger - naturligvis gennem saadanne Personer, med hvem man ikke tror os solidariske.

14
Fremtidens Religion. Naar vi er kommet til Magten, vil vi ikke finde os i nogen anden Religion end vor egen. Thi gennem denne vor Religion, der lærer om den eneste sande Gud, er vor Skæbne forenet med Verdens Skæbne. Vi maa derfor udrydde alle andre Religioner. - Selv om der ved denne Udryddelse Opstaar de saakaldte Ateister,*) vil de ikke, som et Overgangsled betragtet, hindre vore Planer; men vil være et advarende Eksempel for de Generationer, for hvem vi vil prædike Moses Religion (herved forstaas Talmud), denne vor Religion, som ved sit faste og gennemtænkte System let vil kunne bringe alle Folk under vor Magt. Derved understreger vi ogsaa dens mystiske Sandhed, i hvilken vi paastaar, at hele dens opdragende Styrke ligger.

Smudslitteraturen og det fremtidige trykte Ord. I de saakaldte Foregangslande er der skabt en vanvittig, smudsig, og afskyelig Litteratur. - Endnu nogen Tid, efter at vi har faaet Magten, vil vi taale dens Eksistens, for at den endnu grellere maa fremhæve Modsætningen mellem de Taler og de Programmer, som skal lyde fra vore Læber. Vore lærde Mænd, som er opdragne til at lede de Kristne, skal skrive Taler og Artikler, fremsætte Projekter og Relationer dertil, hvorved vi vil indvirke paa Tankegangen og lede den henimod de af os optrukne Begreber og Kundskaber.

15

Kollektivisme. De har endnu ikke forstaaet og vil ikke komme til at forstaa denne Tanke: at denne Drøm er et tydeligt Brud paa en af Naturens fornemste Love, som fra Verdens Begyndelse har skabt det ene Menneske forskelligt fra det andet, netop med Individualismen som Maal. Hvis vi har kunnet bringe dem til en saadan vanvittig Forblindelse, beviser dette saa ikke med en vidunderlig Klarhed, i hvor høj en Grad de Kristnes Forstand er menneskeligt uudviklet i Sammenligning med vor. Det er netop det, som hovedsagelig betinger vor Fremgang.

De Udvalgte. I denne Forskel mellem vor og de Kristnes Tænkeevne kan tydeligt ses "de Udvalgte"s Menneskeværdighedens Præg, der skiller os fra de Kristnes instinktive og dyriske Forstand. De ser, men de forudser ikke, og de opfinder ikke (kun muligvis materielle Ting). Paa Grundlag af dette er det tydeligt, at selve Naturen har udset os til at lede og styre hele Verden.

Den Stærkes Ret - den eneste Ret. Som I ser, grunder jeg vor Enevoldsmagt paa Ret og Pligt. Ret til at tvinge Folket til at opfylde sin Pligt er den Regerings Skyldighed, der vil være som en Fader for sine Undersaatter. Den ejer den Stærkes Ret, for at benytte den til at lede Menneskeheden til dens egen Velfærd, til den af Naturen bestemte Orden - til Lydighed. Alle her i Verden befinder sig i et underordnet Forhold - om ikke til Mennesker, saa til deres egen medfødte Natur -eller til Omstændighederne, d.v.s. i ethvert Tilfælde underordnet den Stærkere. Lad os derfor - for det bedstes Skyld - blive denne Stærkere.

16
Ophævelse af den frie Undervisning. Vi vil ophæve al fri Undervisning. Eleverne faar Ret til sammen med deres nærmeste Paarørende at samles som i en Klub - Lærdomsanstalterne.

20
Statslaan. Ethvert Laan er et Bevis paa Statens Svaghed og paa Uduelighed hos Stats-myndighederne (Regeringerne). Laanene hænger som et Damokles-Sværd over Regenterne, som i Stedet for at tage ekstraordinære Skatter - af deres Undersaatter vender sig med udstrakte Hænder til os for at tigge om Almisser af de jødiske Bankiers. De udenlandske Laan er Blodigler, der umuligt kan fjernes fra Statslegemet, inden de falder bort af sig selv, eller Staten selv bortkaster dem.