”Antisemitisme” i Danmark
Historikeren
Søren Mørch
har skrevet flere interessante bøger, der bl.a. belyser jødernes
rolle i de to områder, der på det seneste har været trukket frem som
baggrunden for ”antisemitismen”s udvikling i Danmark: Brødrene
Brandes og Landmandsbankens krak.
Hørup
er med er strålende til at bringe
forståelse omkring det første område og Den danske Bank til
det andet område. I
Den Danske Bank har Mørch medtaget meget fra en tidligere
bog,
Det store bankkrak. Landmandsbankens sammenbrud 1922-23.
I en boganmeldelse, skrevet af J. Boisen Schmidt i
Weekendavisen 18.12.1986 i anledning af
fremkomsten af denne:
Det store bankkrak. Landmandsbankens sammenbrud 1922- 1923,
hedder det bl.a.
”DET HØRER vist til sjældenhederne, at en
historisk afhandling - endnu før den er udkommet - fører til en
skarp ordveksling i fjernsynet mellem forfatteren og en repræsentant
for den institution, som bogen handler om, men det skete for Søren
Mørchs værk om Landmandsbanken. Ikke på grund af bogens indhold, men
fordi forfatteren hævder, at Landmandsbanken - nu Den danske Bank -
tidligere har lagt hans forskning i dette emne hindringer i vejen,
og at den oven i købet skal have tilbudt at købe manuskriptet for et
stort beløb, der eventuelt kunne omsættes til en rejse til Japan for
ham og hans hustru - pikant nok en senere meget bekendt
socialdemokratisk politiker! (Ritt Bjerregaard, k.e.) Det er jo
artige påstande, men som bankdirektør Tage Andersen rigtigt påpegede
helt udokumenterede og heller ikke til at verificere i dag, da de
implicerede personer i mellemtiden er døde. Det kom ikke til nogen
afklaring på dette besynderlige mellemspil….
……Efter
gennemlæsning af bogen kan man iøvrigt ikke forstå, hvorfor banken
så længe efter det store sammenbrud skulle have nogen videre
interesse i at hindre dens fremkomst og da slet ikke med så
drastiske midler, som Søren Mørch fortæller om, og dertil kommer
endda fra forfatterens side nogle svage antydninger om frygt for
"ære, liv og helbred", som han dog modigt har trodset! ….
……Til
sin rådighed har Søren Mørch - naturligvis udover andet kildestof -
haft dels bankkommissionens store rapport, dels en helt enestående
kilde, bankinspektør Holmer Greens private dag- og scrapbog, hvor
han næsten time for time har nedfældet sine tanker, overvejelser og
oplevelser…..
…en
…. bemærkning i bogens efterskrift om, at det kan være den
historiske interesserede læser lige meget, hvor Mørch har sit
materiale fra. Hvad i alverden er meningen med det? Vil Søren Mørch
ikke kunne kigges efter i sømmene, og er det af den grund, at hans
bog ikke er forsynet med henvisninger til hvorfra han henter sine
oplysninger?…..”
Landmandsbankens krak
Danmarks
nationalbank redder den fallerede 'Landmandsbanken' (nu 'Danske
Bank') med pengesække,1922.
En
af disse kilder har givetvis været Lorenz Christensens
Det
Tredje Ting, et kæmpeværk i to bind, som i dag nok kun
findes på Det Kongelige Bibliotek. Jeg bringer to lange uddrag fra
dette værk, der giver et detaljeret indblik i, hvorfor ikke kun det
faktum, at direktør Emil Glückstadt var jøde, kunne føre til
”antisemitisme”.
 |
Emil
Glückstadt, jødisk, øverste direktør for Landmandsbanken, da
den gik fallit i 1922 - den var landets største bank og blev
reddet af staten og Nationalbanken. Ellers ville dens fallit
have trukket hele Danmarks økonomi i afgrunden. Senere
ændrede banken navn til Den Danske Bank og i dag til Danske
Bank, som igen er landets største bank. Det var den største
og kendteste danske bankskandale a la 'Enron-skandalen'
og Glückstadts finansielle numre var principielt af samme
svindelagtige slags -
pyramidespil/ponziplan - som dem, vi i dag ser afsløret
i den verdensomspændende
finanskrise, med
Bernie
Madoff eller herhjemme
Stein
Bagger.:
|
En
farlig kritiker af jøderne var
Professor L.V. Birck. Han var et af medlemmerne af
Bankkommissionen af 1922, der skulle undersøge krakket. Han kom
i modsætning til de to andre medlemmer af kommissionen, der ville
holde oplysninger tilbage fra offentligheden. Derfor udkom
Bankkommissionens Hemmelige Rapport om Bircks
bemærkninger til bl.a., at nøglepersoner omkring banken også havde
ført en egen udenrigspolitik. Det er en lille tryksag, som jeg tror
er ganske ukendt for selv folk, der har beskæftiget sig indgående
med sagen.
Bircks mening om finansjødedommen var lige så nøjagtig og
profetisk som
Zions
Vises Protokoller.
At en person med hans kritiske indstilling til jøders
utilbørlige magt i finansverdenen overhovedet kunne komme så langt
og blive det ene medlem af en så vigtig undersøgelseskommission,
viser tydeligere end meget andet forskellen på den gang og i dag.
Det ville være utænkeligt i dag. En sådan person ville være blevet
udrenset, hans levevej taget fra ham, og hans eventuelle skriftlige
værker nedrakket eller mere sandsynligt – glemt. Det er da også
siden sket med Bircks værker.
Brandes-brødrene
Som
nævnt er
Søren Mørchs bøger også interessante til at forstå baggrunden
for modstand mod radikalismen og brødrene Brandes. Især
Hørup er med.
Georg
Cohen Brandes, 1842-1927. Dansk (jødisk)
litteraturkritiker og forfatter. Hovedmanden bag 'det
moderne gennembrud' og kulturradikalismen sejrsgang i
Danmark. Guru for den jødisk dominerede danske presse og
akademiske verden i over ét århundrede. 'Vækkede lille
tilbagestående Danmark ti internationalismen'.
Litteraturkritiker
Harald Nielsen var ikke imponeret og skrev afslørende om
bl.a.
Brandes' intellektuelle tyveri og tomme fraser.
|
Edvard
Cohen Brandes, 1847-1931. Dansk (jødisk) politiker
(radikale venstre) og redaktør (Politiken).
Den ledende kraft bag Politiken fra begyndelsen. Den
berømte Viggo Hørup blev opreklameret som det vi i dag
kalder ert 'brand' og må nærmest betragtes som hans
sabbat goj |
Som nævnt
er Søren Mørchs bøger også interessante til at forstå baggrunden for
modstand mod radikalismen og brødrene Brandes. Især Hørup er med.
Men en vigtigere kilde her må være
personen Harald Nielsen. Bedst er han beskrevet i biografien
Manden, der overlevede sin skæbne af Nina Bjørneboe. Med
forfatterens tilladelse har jeg derfor her gengivet
flere kapitler, der beskriver hans forhold til jøderne
generelt og til Brandes i særdeleshed, og jeg har gengivet nogle
mindre værker af ham selv om det samme,
Jøden, Filisteren og Holsteneren,
Mordokaj og Haman,
Usurpatoren og
Åndsfrihed og Udrensning.
Tidligere har jeg i Dronten bragt andre skrifter af Harald
Nielsen med relation til jødespørgsmålet.
Men flere
kendte danskere har beskæftiget sig med jødespørgsmålet i Danmark.
Mest ukendt og interessant er det nok, at Søren Kierkegaard var
”antisemitisk”. Jeg bringer et mindre uddrag af
Søren Kierkegaard om Politik af A. Egelund Møller. Bogen
bør læses
Søren Kierkegaard. Den berømte danske
filosof, 1813-1855, beskyldes i dag også for at
have været 'brændende antisemit'.
|
|
Harald Nielsen. 1879-1957. Velformuleret, skarp og modig
dansk litteraturkritiker og konservativ forfatter, der
stærkt kritiserede kulturradikalismen og i særdeleshed Georg
Brandes. Han er i dag så godt som glemt på grund af
zionistisk censur og den rådende 'politiske korrekthed'.
Blev anset for at være brændende antisemit, og fortsatte med
at kritisere jøderne under besættelsen. |
|
Forfatteren Peter Neerup Buhl har behandlet glemte danske
nationalt-sindede forfattere, hvoraf flere var stærkt kritiske over
for jøder. Jeg gengiver fra hans bøger om dem de områder, der har
interesse i den forbindelse. Det drejer sig om videnskabsmand og
forfatter
H. J. Hansen, forfatter og digter
Thorkild Gravlund samt videnskabsmand og forfatter
Gudmund Schütte .
 |
Jyllands-Posten,
i dag meget politisk korrekt, pro-zionistisk og
internationalistisk. I 1920'erne og 30'erne var
den imidlertid endnu fri og ærlig på disse
områder.
|
|
H.J.Hansen, 1855-1936. Dansk zoolog og
'antisemit'. En af de største
ikke-journalistiske bidragsydere til
Jyllands-Posten i en periode. Fra
1919 til 1932 skrev han flere end 200
artikler og kronikker. Adskillige af disse
var meget kritiske over for jøder
|
|
Thorkild Gravlund, 1879-1939, Dansk
patriotisk-sindet forfatter, digter og forsker. Kritisk
over for jøder.
Gudmund Schütte, 1872-1958. Dansk sprogforsker og
forfatter. Kritisk over for jøder.
Konrad Simonsen, 1876-1945. Dansk dr. phil i
litteratur. Særdeles kendt i offentligheden, mens han
levede. Kritisk over for jøder, i særdeleshed det
jødiske litterære ikon Georg Brandes. Blev udstødt af
denne grund. Fuldstændig glemt i dag.
Harald Raage, 1883-1951, Dansk forfatter. Har ikke
kunnet finde andet billede end et af forsiden fra hans
bog 'Friluftsliv'. Pseudonym: 'Greve G'. Praktisk talt
glemt i dag. En 'ikke-person'. Var øjensynligt en noget
grov antisemit, efter, hvad jeg har læst om ham. Dette
kan meget vel være en helt uretfærdig karakteristik, som
vi ved. Linket her til et uddrag af: Det Forraadte
Danmark - som jeg også tror var den ene bog
af ham, jeg har læst -indeholder bestemt nogle
nedvurderende og farverige beskrivelser af jøder, men er
bortset herfra en regulær, velskrevet romean, som jeg
husker den.
|
 |
Olga Eggers. Dansk forfatterinde, meget populær og
produktiv, 1875-1945. I dag fuldkommen glemt, ud over
som en åbenhjertig og fremtrædende nazist. Hun var
oprindelig socialdemokrat og kæmpede for kvinders
rettigheder. Blev nationalsocialist og antisemit før og
under Anden Verdenskrig. Fængsledes straks efter den
tyske kapitulation i Danmark. Døde få dage senere i
fængslet, under mystiske omstændigheder 'som resultat af
at være faldet ned af trapper'.
"Efter mangeårig tilknytning til Socialdemokratiet og
Dansk Kvindesamfund havde den da 63-årige Olga Eggers i
1934 meldt sig ind i Danmarks National Socialistiske
Arbejderparti (DNSAP), landets største naziparti under
førerskab af Frits Clausen. .......Få måneder efter den
tyske besættelse i 1940 tiltrådte hun som redaktør på
det antisemitiske ugeblad Kamptegnet. Her agiterede hun
ivrigt for de nazistiske raceteorier, der vendte sig mod
raceblanding eller "Raceskændsel," som det hed, mens
bladet udskreg Georg Brandes som det fremmeste eksempel
på jødedommens degenererende indflydelse på den danske
nationalkarakter.
Historiens dom over Olga Eggers var konsekvent. Hendes
bøger er ikke siden genudgivet - trods uformindsket
kvindepolitisk relevans og litteraturhistorisk betydning
- og hun blev frem til 1970'erne udeladt af de
litteraturhistoriske oversigtværker. Brandes'
anerkendelse blev i historiens lys en tragisk
absurditet. Hans rosende anmeldelse var en kvittering
for en 10 år lang forbindelse, der fremstår som et
gådefuldt paradoks".-Sofie
Bak.
Læs mere
|
Endelig
findes der et stort antal bøger og skrifter, som med forskellig grad
af historisk detaljering og forskellig grad af agitation, har
behandlet jødespørgsmålet i Danmark. Forfatterne
Konrad Simonsen,
Harald Raage og
Olga Eggers
kunne nævnes. Skrifterne er historiske kildematerialer, og jeg
bringer uden kommentar i øvrigt et udpluk af disse.
Det er
Jøderne i Danmark,
Jødespørgsmålet,
Lad nu Jøderne få Ordet,
Den brændende Tornebusk og
Jødiske Leveregler.
Især i mellemkrigsårene og under besættelsen
fremkom der adskillige artikler og bøger og emnet. I krigsårene var
størstedelen af sådanne forfattere samtidig ind for
nationalsocialismen. De mest fremtrædende var Olga Eggers og Einar
Vaaben. Andre var Aage H. Andersen, Jens Andersen og
Anders Malling (pseudon. 'Dr.
Boreas'). De er alle glemte af offentligheden i dag.
