Bankkommissionens Hemmelige Beretning | Utarbejdet af professor L.V. Birck

BANKKOMMISSIONENS

HEMMELIGE BERETNINGER

UTARBEJDET Af PROFESSOR BIRCK –

SOM MEDLEM AF KOMMISSIONEN

OFFENTLIGGJORT VED AAGE M. I C. JENSEN.

FORORD OG NOTATER AF UTGIVEREN

D. N. S. S.s FORLAG

Efter Landmandsbankens Sammenbrud i 1922 vedtog den danske Rigsdag, tvunget af folkekravet, at nedsætte en Undersøgelseskommission af følgende Sammensætning: Landsdommer Rump, formand, fhv. Bankinspektør Green og Professor Birck. Kommissionens Opgave var at undersøge Aarsagene til Landmandsbankens Sammenbrud, og det bestemtes ved Lov, at Resultaterne af Undersøgelsen skulde offentliggøres.

I Slutningen af August 1923, paa et Tidspunkt, hvor Bankkommissionen med Greens og Rumps Stemmer imod Bircks havde vedtaget ikke at offentliggøre de "hemmelige Beretninger", da disse skulde være "Sagen uvedkommende", offentliggjorde "Danmarks kommunistiske Parti" og Det nye Studentersamfund" de "hemmelige Beretninger".

Myndighederne søgte med mere ulovlige end lovlige midler at forhindre den Offentliggørelse, som Befolkningen ifl. Loven havde Krav paa.

I Strid med Grundloven har man forbudt Boktrykkerne at trykke de hemmelige Beretninger og truet dem med Konfiskation af deres Maskiner, hvis de overtræder forbudet. Det er Pressefrihed. I strid med Grundloven har man forbudt D. N. S. S. at holde Møde i lukket Sal. Det er Forsamlingsfrihed. Under falskt Paaskud anholder Politiet hver Lørdag "Pressen"s Bladsælgere. Alt for at forhindre de hemmelige Beretninger i at naa ud til folkets Kundskab. De hemmelige Beretninger indeholder nemlig fældende Beviser mod: l) Den danske Højfinans, der grupperer sig om H. N. Andersen, 2) Det danske Kongehus og 3) en Række danske Politikere.

Vi beder Dem gøre Dem bekendt med Beretningerne og med Kommentarerne til disse, der fremkommer i "Pressen". Meget af Stoffet er saa sammentrængt, at det ikke af folk, der ikke er meget inde i Spørgsmaalene, forstaas helt uden disse kommentarer.

København i september 1923.

Aage M. I. C. Jensen.

Professor Bircks Beretning.

Ved Siden af sin kommercielle Virksomhed har Hr. Harald Plum energisk grebet ind i den højere Verdenspolitik; herom foreligger der en større Korrespondance. Brevene fra Plum er i Reglen delt i forskellige Afsnit med ”Titel”. Stort og smaat staar imellem hinanden, f. Eks. personlige Spørgsmaal om Helbred og Stemning, Personalia, Ansættelser og Forflyttelser, Køb af Forretninger, Milliondispositioner til forskellige Selskaber samt storpolitiske Ytringer, hvoriblandt skal nævnes Udsigter til Fred eller Revolution, et Verdensfrimærke til Genopbyggelsen af Domkirken i Reims, Planen om et Clearing house i København for russiske Varer og endelig

et Verdenskorstog mod Bolschevikerne.

Selve Brevenes Stil og Emnernes Sammensætning røber en Sindstilstand, der i alt Fald vidner om momentan Sindsuligevægt a la Storhedsvanvid; dette vilde forsaavidt være harmløst, hvis ikke det viste sig, at højere Embedsmænd i Funktion, Hr. Harald Scavenius og Generalkonsul Haxthausen, har ladet sig bruge i Hr. Plums Tjeneste.

I 1918 var det danske Gesandtskab taget hjem, der var sluttet en Overenskomst om, at danske Varer i Rusland skulde nationaliseres af den danske Regering og saaledes unddrages Sovjets Beslaglæggelser. De saakaldte Gesandtskabslagre styredes gennem Mænd, der tilhørte Russisk Handels Co. Da Minister Erik Scavenius i Marts 1919 erklærer, at Gesandtskabets Tilbagevenden betyder absolut Afbrydelse med Rusland, ophører denne særlige diplomatiske Beskyttelse for disse Lagre, ialtfald i den Form, Russisk Handels Co., et Datterselskab af Transatlantisk Co., og hvis Leder var Erik Plum, saa med Angst sine Interesser truet, og havde de end ikke det Om-

2

fang, som man gerne vilde give det Indtryk af, var de dog Betydelige nok. For Transatlantisk Co.'s Ledelse, in casu Harald Plum, var det forsaavidt naturligt at tage Stilling til Sovjetstyret, undersøge Mulighederne for dets Vedbliven eller Bortfalden, knytte Forbindelse med Modpartiet eller med Sovjet alt efter som hvem, man skønnede var stærkest. Harald Plum nøjedes imidlertid ikke med denne beskednere Opgave, men besluttede direkte at gribe ind og Midlet blev

Dannelsen af den saakaldte russiske Liga.

Hvem der først fik Ideen, er paa Grundlag af den meget ufuldstændige Korrespondance (det meste af den er brændt) umulig at sige, men det viser sig i hvert Fald, at den har Tilknytning til Koltschak, Judenitsch og General Mannerheim, endvidere til Officerer og Politikere i Udlandet.

Napoleon Plums russiske felttogsplaner.

I et Brev (Bilag 1) til Dir. Johs. Larsen i Bech, van Siclen erklærer Harald Plum sin Sorg over, at det russiske Søsterselskab ganske maa svigte i 1919, og tilføjer:

«Forhaabentlig sker Interventionen i Rusland saa hurtigt som muligt. I Sammenligning med Verdenskrigen er Kampen med Bolschevikerne kun en lille Batalje.1) Vi har varetaget de Allieredes Interesser, specielt Franskmændenes, i Rusland.»

Brev til Glückstadt af 27. Februar 1919 (Bilag 2). Han fremsender Oversigt af den paatænkte Offentliggjørelse af den internationale russiske Liga, «det kan tænkes, at Levnedsmiddelspørgsmaalet vil rykke i Forgrunden, det militære Spørgsmaal mere tilbage.»

Af Opraabet (Bilag 3), der er stilet «Til alle Borgere». Man beklager, at Staterne paa Pariserkonferencen vil lade Rusland hjælpe sig selv. 3) Verdenskrigen kan ikke betragtes som afsluttet «før Rusland er frelst ud af den Rædsel» o. s. v. «Rusland maa have kraftig Støtte udefra i Form af

frivillige Soldater til en International russisk Hær,

der kan tilintetgøre Morderne og Røverne.

Den internationale russiske Liga er stiftet med et repræsentantskab og en Direktion i hvert Land, bestaaende af praktiske Forretningsfolk og mindst een Militær. Ligaens Formaal er Oprettelsen af en folkevalgt 2) national russisk Regering. Hvervning af en Hær,3) Tilvejebringelse af Pengemidler til Udrustning og Underhold af denne.»

1) Nøden var dog ikke saa nem at knække selv for en Napoleon Plum.

2) Af Hr. Plum?

3) Ifl. Straffelovens § 76 er dette ganske vist strafbart, men den hindring er jo overvindelig, naar man har sine «Forbindelser».

Til Chef for Hæren, som forventes meget hurtigt at kunne samle udenfor Rusland Tusinder af Soldateruddannede Russere, saasnart der er sikret Udrustning og Supplering af frivillige internationale Officerer og Soldater, er valgt den russiske General N. N. og en Stab af internationale Hærførere, hvoriblandt

......…..

Ligaens Medlemmer er Passive, som yder Bidrag, eller Aktive, som er Soldater. Bidragene skal tilbagebetales frem for al anden russisk Statsgæld med 6 pCt.s Rente. De aktive Medlemmer faar Ekvipering, Løn, Hædersgave, Enke- og Invalidepension. Opraabet slutter med, at der skal være ½ Million passive Medlemmer, og at Folk skal melde sig til den internationale russiske hær, som samles ved Ruslands Grænser for at foretage den Opmarsch, som i Løbet af meget kort Tid vil befri Europa for Bolschevikerne.

Den 15. Marts 1919 skriver Plum til Direktør Weidel, Chef for Transatlantisk Co.s Stockholmsafdeling (Bilag 4). Han meddeler, at der gennem den russiske Ambassade er indgaaet meget optimistiske Telegrammer; vanskeligheder er imidlertid indtrufne. Navnet paa den danske Herre, der er indtraadt i Ligaens Repræsentantskab opgives i et Telegram; som ikke forefindes.

Den tilintetgjorte Dagbog.

Bilag 5: Brev fra Harald Plum til Glückstadt.

"Udskrift vedlægges af Konsul Haxthausens Dagbog, hvilken bedes læst og derefter tilintetgjort. De vil se, at Marchal Foch har accepteret og de andre Allierede ogsaa synes at acceptere Forslaget, men det er formentlig for sent. Noget maa der gøres. Naar De kommer til Paris, tilkald Dessau (Continental Oversea) og nævn hvad der er sket i de sidste Dage, idet Ungarn nu endelig har sat Fart i Spørgsmaalet i Paris.

(I sine Breve under Overskriften Dansk-Fransk skriver Plum: Der maa gøres noget for Frankrig, men det er finansielt umuligt at bygge en By op, derfor resulterer det i et Forslag om, at Domkirken i Reims skal restaureres ved Hjælp af et Postmærke à la Holbøll. Nu da jeg ganske har glemt denne Sag paa Grund af alvorligere Begivenheder, har Frankrig med Tak accepteret Forslaget.

Da Sagen skal optages, beder jeg vor fælles Veninde Grevinde A. anmode Dronning Alexandra eller en engelsk Prinsesse om at overtage Protektoratet. Jeg har anmodet Grevinden om at samarbejde med Dessau i Paris, og det glæder mig, hvis det kan blive Dem (Glückstadt) til Adspredelse at tale med hende om Saken.»

Brev af 31. Marts 1919 til Aarestrup (Bilag 6). Ungarn er inde i den store Revolution. Forholdene i Verden bliver værre og værre; forhaabentlig er Interventionerne overfor Smittekilden Rusland bragt i fast

3

Form (naar De faar dette Brev), men i Øjeblikket er det fortvivlet. Nu beskjæftiger De Dem med Firmaet i Brasilien, det er sandelig heller ikke lysteligt med den fuldstændige over alle Grænser gaaende Disposition, som Vils har foretaget. Naa, alt gaar vel baade her og der…..

Zahle som Hververkarl.

Bilag 7:Brev fra Harald Plum til Kay Reinhardt.

«Plum fremsender Udkast til Opraabet i Principet vedtaget af danske og udenlandske militære og civile Autoriteter; samt Udskrift af Konsul Haxthausens Dagbog (Haxthausen har Fuldmagt fra de Allierede til at bringe Sagen til Udførelse, hvis ikke angivne tekniske Vanskeligheder kan overvindes) samt endelig Afskrift af et Brev fra Oberstløjtnant With angaaende et antibolschevikisk Kontor, som jeg (Plum) har oprettet her efter Aftale med Justitsministeriet.

Brevet slutter med, at Plum agter at sammenkalde Delegationsmøde i "Transatlantisk Co. angaaende disse Spørgsmaal.»

Den 10. April 1919 Telegram fra Plum til Transatlantisk Co. i København (Bilag 8). Meddel Erik Plum, at russiske Ligas Kontor er i Funktion med Leder som vil træne Agitatorer, der sendes rundt i Landet for at etablere lokale Komitéer for at skaffe Medlemmer. At Erik Plum skal søge

en Konference med Nansen

om han er enig med os, og maa ikke rejse fra London før Grev Wedel er ankommen dertil.

Bilag 9: En udateret Rundskrivelse, hvori meddeles, at det danske Repræsentantskab er dannet med Højesteretssagfører Martensen-Larsen som Formand.

De passive Medlemmer skal give Bidrag «maanedlig, aarlig eller en Gang for alle», de aktive Medlemmer skal organiseres i Ligaen i Rusland og reorganisere dette Land, igangsætte Fabriks- og Skovdrift. Til de aktive Medlemmer (Hæren) kræves i Begyndelsen 200,000 Mand.

Napoleons plumpe Forsøg paa at bestikke Nansen.

Den 16. April 1919 Erik Plum til Glückstadt (Bilag 10). Kaptajn Troels Smith er ankommen i Dag fra København. Harald Plum har talt med ham, det oprindelige Program skal ændres til kun at omfatte «Relief” (Føde og Medicin) og at beskytte Expeditionen med a sort of Armed Police». Til at lede denne Organisation har man sikret sig Kaptajn Ibsen.

(Det viser sig efter Brevet af 10. April, at man har besluttet at søge Støtte hos Nansen.)

Nansens Stilling er meddelt i Telegram fra Erik Plum (Bilag 11), hvori denne meddeler, at Nansen ikke vil have noget at gøre med militære Ekspeditioner, men kun med upolitisk Relief. Telegrammet slutter med, at Transatlantisk Co. har tilbudt Nansen fuld Assistance fra vor russiske Stab.

Telegram fra Erik Plum af 18. April (Bilag 12) meddeler, at de Allierede har accepteret Nansens Plan om humanitær Relief, og at Nansen har telegraferet Betingelserne til Lenin.

Nu skulde man tro, at de militære, Liga-Planer var bleven skrinlagt, men Harald Plum fortsætter for egen Haand sine militære Planer.

Let paavirket

Bilag 13. Brev fra Direktør Weidel i Stockholm til Harald Plum.

Direktør Bernstrøm er syg, men har Interesse for Interventionen og har debatteret Sagen og læst Haxthausens Dagbog sammen med General Bränstrøm, svensk Gesandt i Petrograd. Svensk Udenrigsminister Hellner har ogsaa læst Haxthausens Dagbog. Bernstrøm mener, at Harald Plum skal paavirke Branting og Marcus Wallenberg.

Fra Statsraad Rydens Privatsekretær ved han, at det er haabløst at regne med Socialistpartiets hjælp, men den i Pariseratmosfæren paavirkede Branting kan muligvis vindes.

Bilag 14: Brev fra Harald Plum til Direktør Aarestrup.

«Erik Plum har været i London og Paris for at tale med Mannerheim og det hele er kolossalt vanskeligt.»

Den 21. Maj telegraferes til Asbjørn Thon i Kristiania (Bilag 15). Konferancen med Nansen bliver muligvis overflødig. Haxthausen kommer til Kristiania.

Mødet i Moskva.

Bilag 16: Brev fra Harald Plum til Aarestrup.

”Verdensfrimærket er en Æressag, Russisk Liga en Livssag, støt den i New York. Jeg haaber, De kan returnere via Moskva, idet De enten rykker ind der sammen med Koltschak, eller vi kommer fra denne Side med de store Kræfter, som vi nu hver Dag samler sammen til Attaquen her fra denne Side, saa Bolschevismen endelig kan faa sit Dødsstød. Det vilde være en Oplevelse, hvis vi mødtes igen i Moskva i Stedet for her næste Gang, vi sees.»

«Telegram til Bech van Siclen i New York (Bilag 17) meddeler Aarestrup, at Harald Scavenius er returneret fra Helsingfors for at meddele, at Mannerheim vil give fuld Støtte, naar definitivt Arrangement mellem Koltschak og Finland foreligger. Scavenius meddeler, at Samarbejde med de saakaldte russiske Ministre, der omgiver Judenitsch, er umuligt. Valget af nævnte Personer er en Fiasko, derfor maa Aarestrup hurtigt konferere med Koltschak, han skal besøge ham

4

gennem Koltschaks fætter Pozokoff (som iøvrigt blev understøttet af Transatlantisk Co.) og anmode ham om hurtig Passage fra Wladiwostock til Koltschak.

Børsjobbernes Udenrigsagent Harald Scavenius.

Skrivelse af 1. juli 1919 (Bilag 18) fra Direktøren for det senere saa sørgelig berømte «Transatlantisk Kompagni», Hr. Harald Plum, til Direktør Aarestrup.

«Kammerherre Scavenius tog i sidste uge til Helsingfors for paa ligaens vegne at konferere dels med Mannerheim, dels for at slut- te endelig aftale med Judenitsch, Koltschacks repræsentant paa denne front. Forhandlingerne med Finland er tilfredsstillende. Med betydelig styrke vil Mannerheim understøtte Koltschack paa denne front, naar de er blevet enige om det russisk-finske mellemværende; det kan ordnes, naar Mannerheim har en dygtig mellemmand, og hertil vil han gerne have Scavenius, men vi mener, at De (Aarestrup) er den rette mand. De skal faa telegraferet Mannerheims betingelser. De folk, der har dannet det saakaldte ministerium omkring Judenitsch, er en broget forsamling, de har i den sidste tid faaet trængt de personer ud, hvorpaa vort samarbejde er baseret, det er ikke russiske «patrioter». Der er kun een russer tilbage blandt ministrene, resten er armenier og jøder, folk, der kun vil mele deres egen kage. Foreløbig maa vi anse alt samarbejde for haabløst og forudse muligheden af, at vi og Mannerheim maa forlange, at Koltschack stiller den betingelse, at Judenitsch i stedet for at sidde i Helsingfors og politisere, overtager ledelsen personlig over nordarmeen og overgiver alle ikke militære spørgsmaal til Koltschacks delegerede, der igen maa være vore medarbejdere. Det er nødvendigt, at De er ligaens repræsentant hos Koltschack, indtil Rusland er befriet! Jeg haaber, at De for civiliserede verdens skyld vil paatage Dem denne opgave: Som det er for hele Evropa, saaledes er det ogsaa for vore firmaer afgørende, at det bliver civilisationen og ikke bolsjevismen, der sejrer. Først og fremmest sætter vi vore kræfter ind derpaa, alt andet er bagateller.1)

___________________

1) Man vil heraf bemærke, at Hr. Harald Scavenius, Danmarks senere Udenrigsminister, paa dette Tidspunkt var betalt Agent for Plum til Varetagelse av dennes Særinteresser; hvad der jo giver et hyggeligt lille Indblik i det parlamentariske Liv. Hvis Interesser varetog Hr. Scavenius som Danmarks Udenrigsminister? Danmarks eller Plummernes? Europas eller ”vore Firmaers,,? Civilisationens eller Smørdritlernes?

Endvidere vil man bemærke, at vi, Plum af Kapitalens Naade til Rusland og Danmark, de Esters og Finners o.s.v., er meget patriotisk forarget over, at der ogsaa i Helsingfors sidder "Genier» og politiserer. Da det jo endvidere fremgaar; at ogsaa den anden Part kun havde det Formaal at mele sin egen Kage, vil man forstaa, at Forhandlingerne ikke førte til det forønskede Resultat for nogen at Parterne.

-------------

Bilægges gengivelse af et telegram fra Plum om, at han haaber, at Aarestrup ogsaa ordner sagen i Japan (frimærkesagen).»

Brev af 19. Juli fra Plum til Paulli i Brasilien:

«Jeg tror, at vi ved hjælp af ligaen begynder at nærme os maalet,

saa kan Hr. Lenin forsvinde".

Den 24. Juli 1919 brev til Aarestrup (Bilag 20). I dag har jeg telegraferet: «Russian Relief Comitee vil nu opfordre Rodianko, nordvestarmeens general, hvis styrke er 60,000, til at sende en repræsentant for direkte forhandlinger. Dersom Finland og Koltschack enes, da en verdenskampagne om at understøtte de distrikter, der bliver befriet af den fremrykkende nordvestarmé .... Mannerheim har telegraferet til Paris for at foranledige, at Harald Scavenius faar officiel opfordring til at komme dertil angaaende det finske spørsmaal. Han skal være mellemmand i Paris og De hos Koltschack for ordningen af et fransk-russisk mellemværende. - Mannerheim mener dog, at Finland kan stille 100,000 mand til disposition for vestarméens fremrykning.» 1)

Den 20. August 1919 brev til Glyckstadt (bilag 21). Plum sender til gennemsyn udkast til ordning af den nye russiske nationalbank.

2) Skrivelse til Aarestrup af 21. August 1919. Hr. Plum beretter:

"Verdensforholdene er svære. Italien synes dog at undgaa revolution. Vi har vore kapitaler udenfor Evropa og vil derfor staa langt fordelagtigere end andre,

hvis Europa ramler sammen økonomisk,

(Jfr, en bemærkning i tidl. nævnte brev til Paulli om, at Brasilien er det mørke punkt, og at vi vandrer fra den ene ulykke til den anden.)»

________________

1) General Mannerheim, ogsaa kaldet Finlands Bøddel, nedslagtede i 1918 Tusinder af finske Arbejdere, da de ad parlamentarisk Vej søgte at gennemføre Socialismens Idéer og opnaaede herved et saadant Ry som Bøddel, at det er forstaaeligt, han indtager en saa fremskudt Stilling i Hr. Plums Fantasterier. (Man erindre, at den borgerlige Presse paa det paagældende Tidspunkt havde meget travlt med at skrive om, at Rusland forberedte sig paa at overfalde og plyndre det lille fredelige Finland.)

2) Hvilket Uheld for det russiske Folk, at det ikke fik gennemført en Nationalbank-Ordning efter Landmandsbankens Mønster!

5

Da Holmens Kanal fordunklede Wall-Street.

I samme brev meddeler Plum Aarestrup, at forhandlingerne med den russiske liga er meget forgrenede og af intim natur. Hver dag synes de praktiske resultater at komme nærmere. Jeg tror, at Erik Plum senest i Oktober vil sidde i Petrograd. Desværre gaar det ikke saa godt for Koltschack; vi venter paa telegram fra Sibirien. Samme brev indeholder en hel del om Ydings morsomme forhandlinger i Amerika med Morgangruppens repræsentanter, som Yding i et andet brev paastaar vil stjæle Transatlantisk Co.s idéer. 1) I samme brev meddeler Plum, at

Majestæten optog ham i Ridderskabet,

«som De (Aarestrup) allerede længe har tilhørt.»

Det engelske Arbejderparti og Kontrarevolutionen.

Brev av 29. August til Aarestrup.

«Jeg har modtaget Deres venlige Brev Nr. 30.

Rusland. General Gough, Englands militære adviser for Finland, Estland og Lithauen samt den russiske nordvestarmée, passerede sidste lørdag-søndag København om bord paa en krydser. Vi havde indgaaende konferencer - ligesom han trods rejsens forcerede hurtighed var min gæst sammen med sine officerer om bord paa «Sunshine» - og samarbejdet mellem den militære ak- tion og Russian Relief Comité blev fuldstændig fastlagt under forudseætning af, at han kan gennemføre definitivt sine planer i England, hvad han kun regner med vil vare 2 dage, saa han skulde kunne være tilbage allerede paa søndag.

Onsdag afrejste derefter Haxthausen til Paris for der at opsøge Koltschacks repræsentanter og sætte disse ind i situationen og telegrafisk meddele os resultatet af forhandlingerne med dem. Saasnart vi derfor har Gough tilbage fra England og telegram fra Haxtausen, skulde vi endelig kunne telegrafere Dem definitivt i sagen, idet den da skulde være saa nær sin løsning, som det er muligt at bringe den, hvis den overhovedet skal kunne gennemføres i indeværende aar. Og

__________________

1) Ovenstaaende «intim» betyder i Plum-Sprog «lyssky». At «det ikke gaar godt» for Koltschack vil sige, at han kort Tid efter blev hængt af sine Soldater, der gik over til Kommunismen. Jfr. iøvrigt Direktør Ydings Telegram til Transatlantisk Compagni fra New York om, at Morgan og Vanderbilts Standpunkt er det: "Vi er klar over, at der maa gøres noget. Vi er villige til at følge, hvis danske Finansmænd gaar med.» I Sandhed morsomt.

__________________

intet skulde være mere ønskeligt for hele verden.» 1)

Børsjobbere i alle Lande forener Eder.

«Den 25. November 1919 (bilag 24) meddeler Asbjørn Thon, at han og nogle andre nordmænd har interesse for sagen; den. 28. skriver Erik Plum (bilag 25), at komitéen i Paris og den danske komité er færdig, at direktør Bechshøft rejser til London for at or- ganisere den engelske komité og andre til New York for at organisere den amerikanske komité.”

"Hvor alle Traade samles". "Men hvordan og hvorfra"?

«Den 19. september 1919 (bilag 26) bekræfter Plum afsendelsen af telegram til Aarestrup, der lyder, at grundet paa langsomme forhandlinger kan man ikke gøre noget iaar, derfor opgiv Deres visit til Sibirien. Plum fortsætter: Hvor vanskelig sagen kan bedømmes, selv her, «hvor alle traade samles», forstaar De af, at jeg 5 timer efter at have telegraferet til Dem fik telegram fra en af mine venner, den ledende general Gough, paa hans krydser herfra til London om, at nu maatte aktionens foretagelse anses som sikret, medens dagen efter meddelelsen arriverede om beslutningen i Paris om overhovedet ikke at foretage nogen art af aktion.

I øjeblikket ser det ud, som om det gamle Europa skal gaa definitivt i stykker; imidlertid maa man haabe - at naar nøden er størst, er hjælpen nærmest - men hvordan og hvorfra?

Den 11. december 1919 (bilag 27) skrev Plum til Glückstadt, at han har modtaget telegram fra London om, at der er dannet en stærk national Komité med 20 af de bedste navne i London.»

Fine Folk

«Den 12. Januar 1920 (Bilag 28) meddeler Eskild Yding Navnene paa den russiske komité, der nu hedder International Russian Reconstruction &. Relief Commitee.

Personerne er:

Professor Troels-Lund (Ærespræsident),

Højesteretssagfører Martensen-Larsen,

Ingeniør Abrahamson,

Borgmester Drechsel,

Konsul Prior,

1) Lloyd George ønskede paa daværende Tidspunkt at slaa den russiske Arbejder- og Bonderegering ned med Vaabenmagt. Derfor udsendtes General Gough. Planen strandede dog, væsentlig paa Grund af det engelske Arbejderparties energiske Modstand. Gough kom derfor aldrig igen.

6

Generalkonsul, Haxthausen,

Raadmand Philipsen,Direktør Holstein,

Professor Frantz Dahl,

Højesteretssagfører Harboe,

Overretssagfører de Connick Smith,

Grosserer Holbeck og

Direktør Lassen.

Den 13. februar 1920 telegraferer Glückstadt til National City Bank, at de nævnte komitemedlemmer er «of high standing».1) Den 17. Februar 1920 (Bilag 30) takker Plum Glückstadt for hans telegram og vedlægger en skrivelse fra udenriksministeriet, hvori indeholdes telegram fra New York, som viser, at saken vækker interesse i Amerika.»

Beviserne brændes.

«Den 30. Marts 1920 sender Plum et brev til Siegumfeldt med nogle papirer om den russiske komite, som efter gjennemlæsning «elskværdigst bedes tilintetgjorte».

Det er tvivlsomt, hvad de to sidste telegrammer egentlig gaar ud paa, thi paa en gang har Plum skiftet holdning, thi de følgende breve fra 1920 handler om noget ganske andet, nemlig oprettelsen af et clearing house i København, hvor russiske varer og russisk guld kan blive deponeret i København mod, at danske og i Danmark lagrede varer kan afgaa til Rusland. Et telegram af 20. April (BiIag 32) til Glückstadt fra Plum meddeler, at man er færdig med forhandlingerne om et clearing house med international kapital, og at man forhandler med Italien, Frankrig, England og Amerika om et internationalt møde.»

Omslaget i Plums Politik.

I Brev af 6te April 1920 fra Plum til Yding (Bilag 33) meddeles, at Krassin kommer til København og har Interesse for Clearing Hou- se her, og Erik Plum meddeler fra Amerika, at de amerikanske Delegerede vil blive udnævnte i April.

Den 23. April 1920 telegraferer Plum til Glückstadt (Bilag 34): Overenskomst er i Orden og uofficielt akcepteret af Handels- og Industri- og Administrations-Autoriteter;

Den 24. April 1920 (Bilag 35) sender Plum til Ringberg Afskrift af den dansk-russiske Overenskomst, og har ogsaa sendt den til Collstrup, hvad man kan se af Bilag 36 og til Glückstadt Bilag 37.

H. N. Andersens Brev.

Etatsraad Andersen er imidlertid, og ikke med urette, bange for Plums diplomatiske Virksomhed, og skriver derfor under 3. Maj (Bilag 38) følgende til Glückstadt:

___________________

1) «National City Bank” er Rockefellers Bank, hvor Glückstadt har staaet i Lære.

___________________

Lørdag Eftermiddag (1. Maj) meddelte Kommandør Maegaard mig, at han paa et afsluttende Møde, hvor man havde vedtaget at oprette et Clearing house her i Byen med det Formaal at fremme Vareudvekslingen mellem Rusland og andre Lande, og efter An- modning af de andre Deltagere i Mødet overgav Kommandør Maegaard mig et paa Engelsk affattet Agreement. Af Kommandørens Udtalelser udledte jeg, at det projekterede Clearing House var det Transatlantiske Compagnis Værk, og at Kaptajn Aarestrup, medens jeg var ved Rivieraen, havde anmodet Kommandør Maegaard om at medvirke til Planens Realisation. Da Kommandør Maegaard udtrykte Betænkeligheder, fordi han ikke kendte min Stilling til et saadant Projekt, havde Kaptajn Aarestrup svaret, at han vidste, at Sagen havde min Sympati. Jeg skal her indskyde, at jeg ikke har kendt noget til disse Planer, før fornylig jeg læste derom i Bladene. Jeg sagde til Kommandør Maegaard, at hvis det var qua Medlem av Ø. K.s Bestyrelsesraad, at han var Medlem af nævnte Foretagende, og hans Navn som saadant skulde benyttes, maatte jeg bestemt protestere saavel imod hans Delaktighed deri som mod den valgte Fremgangsmaade. Med Henblik paa Ø. K.s hele Karakter ønskede jeg at henvise til den Fare det paa forskellig Maade kan rumme, at et Medlem af Kompagniets Bestyrelsesraad qua saadan udenom Ledelsen (Direktionen) optræder som Repræsentant for Kompagniet. Af Bladene for i Gaar fremgaar det med al mulig Tydelighed, at var Kommandør Maegaard ikke traadt tilbage, havde Kompagniet figureret som Medstifter af Clearing House.

Jeg behøver næppe at fremhæve, at jeg ikke misbilliget noget, der er til virkelig Gavn for Danmark - tværtimod. Hvad jeg derimod misbilliger er Maaden, hvorpaa et Selskab, for hvilket De ligesom Ø. K. er Formand for Bestyrelsesraadet, udenom Direktionen forsøger at tage det til Indtægt for dette forsaavidt uvedkommende Planer, som efter Agreementet at dømme er af international storpolitisk Natur. Hvad dette eventuelt kan føre til, kan jeg paa Grundlag af de under Krigen indsamlede Erfaringer maaske tillade mig at have en Forestilling om.

Glückstadts Brev.

Glückstadt sender nu et ganske henrivende Brev til Direktør Plum (Bilag 39), hvor han med Forandring af Navnene afkopierer Etats- raad Andersens Ytringer og udgiver dem for sine egne.

Af nogle tilsendte Memoranda og Aviser har jeg set om Planerne til Oprettelse af et Clearing House her i Byen med det Formaal at fremme vareudveksling mellem Rusland og andre Lande.

Uden at skulle komme nærmere ind paa, at der sluttes Aftaler med en Regering, som

7

den danske Stat ikke har anerkendt, behøver jeg næppe at fremhæve, at jeg ikke misbilliger noget, der er til virkelig Gavn for Danmark – tværtimod. Jeg vil heller ikke udtale mig om, Formaalstjenligheden af paa nærværende Tidspunkt at tage denne Sag op, navnlig paa Grund af dens internationale storpolitiske Natur, men jeg kan ikke undlade paa det skarpeste at misbillige den Maade, hvorpaa de Navne offentliggjøres, der har givet Sagen Støtte. Naar f. eks. Direktør H. P. Prior nævnes ikke som Direktør for Nordisk Kabel- og Traadfabriker, men som Medlem af Landmandsbankens Bankraad, saa foreligger her i denne Forbindelse i første Række et Misbrug af Bankens Navn og i anden Række et Falsum overfor Offentligheden. Thi den Fremgangsmaade ved de enkelte Personers Navne at fremføre Institutioner, hvortil de er knyttede som Bestyrelsesmedlemmer rundt om i et Lands Erhvervsinstitutioner uden om Vedkommende Institutioners Direktion kan kun bibringe det Indtryk, at de paagældende optræder som Repræsentanter for Institutionen.

For Offentligheden ser det nu saaledes ud, at de forskellige Institutioner - endskønt de ikke har været hørt - staar som Medstiftere af det omtalte Clearing House; da dette imidlertid ikke stemmer med de faktiske forhold, og da Banken ikke kan tiltræde Sagen uden at være sikker paa Tiltræden fra visse andre Sider, ser jeg mig, for at bevare min fulde Handlefrihed til min Beklagelse nødt til at nedlægge mit Mandat som Medlem af Bestyrelsen for Transatlantisk, da dette jo ifølge Sagens hele Natur staar som Ophavsmand for det paagældende russiske Forehavende.

Guldoverførslerne til København og Erstatningskravene.

Den 26. Maj beder United Exporf Co. (Bilag 41) Landmandsbanken over for Centrosojus, repræsenteret af Krassin, Litvinof og to andre, garantere, at de Værdier, som overleveres forseglet til Erik Plum, skal blive overleveret til Nationalbanken. Garantien maa ikke overstige 4 ½ Mill. Kr.

Den 9. Juli meddeler Plum Glückstadt (Bilag 42), at Garantien ikke bliver nødvendig. Han meddeler, at Frankrig har protesteret, men at London synes at fastholde Tilslutningen til Clearing House-Tanken. Endelig meddeler Plum, at den franske Regering har, uanset sin Protest mod Guldoverførslen, uofficielt givet sin Tilslutning.

Sagen synes at være optaget alvorlig, thi den 14. Juli skrives der fra det tyske Rigsministerium (Bilag 43) om Tysklands Interesse for Sagen.

Som Bilag 44 vedlægges et Memorandum angaaende det internationale Clearing House i København.

Rotterne forlader den synkende Skude.

Den 13. Februar skriver Plum til Brinckmann i Buenos Ayres (Bilag 45), at han pr. 1. Januar er gaaet ud af Transatlantisk Co., fordi man her fra Landet ikke har villet følge, men modarbejde min russiske Politik, gaaende ud paa en Ordning med de nuværende Magthavere i Rusland, medens man har fulgt Frankrigs Eksempel og brudt med dem. Og til Ingeniør Wendelboe-Knudsen i Buenos Ayres skriver han samme Dag (Bilag 46), at Resultatet af de russiske forhandlinger blev et Brud, der har bevirket, at Bolschevikerne tog alle de mægtige Værdier, vi maatte efterlade i Rusland, og som trods alt hidtil for Størsteparten laa urørt, og nu fører Krig mod alt, hvad der er Dansk.

Den 15. Februar skriver Plum til Brandt i Kairo (Bilag 47) et lignende Brev, som det til Brinckmann, hvori han atter bruger Ud- trykket

"min russiske Politik".

Man vil have vanskeligt ved at forene de to Linier i Plums Politik eller finde nogen Overgang, men da den her givne Korrespon- dence kun er Bruidstykker; og da Størstedelen af Dokumenterne formentlig er brændte, er Sagen jo ikke udtømmende oplyst ved det her givne, ud over, at man ser den ganske fantastiske Retning, Harald Plums Tankegang har taget, og man tør sige, at selvom Clearing house kunde være gennemført, vilde Erfaringen fra Plums øvrige Virksomhed berettige til at slutte, at Hr. Plum ogsaa der vilde have vist sin ejendommelige Evne til at forbinde en teoretisk rigtig Tanke med en Masse fantastiske Forestillinger og Planer, og Clearing House formentlig derfor, hvis det var traadt ud i Livet, var blevet en ny Kilde til Tab. Man vil lægge Mærke til, at Plum med liden Sandfærdighed angiver Sammenbruddet af det, han kalder sin russiske Politik, som Aarsag til sin Afsked.

En Artikel i "Pol"-Bladet.

I "Politiken» for den 14. Oktober 1922 skildres Planerne om den militære Aktion imod Rusland paa følgende Vis af Forfatteren, cand. polit. Kaarsen, som meddeler, at hans Kilde til denne Fremstilling er Direktør Harald Plum:

" . . .. Før England bestemte sig endeligt for effektivt at støtte en saadan Aktion ønskede man dog at undersøge Forholdene paa nærmest mulig hold, og udnævnte General Gough til High Commissioner for de Baltiske Lande og Finland med den Opgave at studere saavel den militære som den civile Side af en Aktion. Medens den militære Side paa det Tidspunkt maatte betragtes som en Børneleg, var den civile Side af Sagen, en Reor-

8

ganisation, naar en omvæltning var sket, af den allerede da til dels ødelagte russiske Administration langt vanskeligere. General Goughs støttede sig ved sine undersøgelser i saa henseende paa Planer, der i Mellemtiden var blevet udarbejdet af Transatlantisk Co. i Forbindelse med dets russiske Venner. Generalen søgte at kombinere disse Planer med sine egne, og i København kunde, hvis man havde haft Opmærksomheden henvendt derpaa i Efteraaret 1919, have set en Destroyer komme for fuld Damp fra de østlige Farvande og lægge sig ind mellem den engelske Flaade der havde Station her. I en Kikkert kunne man have set Generalen gaa fra Borde og med sin Stab aflægge besøg her i Byen. Formaalet var at opsøge Transatlantisk Co. for at sætte sig nærmere ind i Detallierne, og tilvejebringe et eventuelt Samarbejde. Og opnaaede Generalen ikke noget bestemt Tilsagn, havde han i hvert Fald den Tilfredsstillelse, at han, da han allerede samme Aften med sit hurtige Fartøj forlod Reden igen, havde en af de russiske Direktører for Transatlantisk Co. med til England, for at denne kunde deltage i de videre Forhandlinger dér.

Planen gik i Staa.

Planen, der fik Tilslutning af det øverste Raad ”de 4 store” i Paris, skal være gaaet i Staa paa Grund af en kendt engelsk Statsmands Motstand mod de baltiske Staters Anerkjendelse, hvilket var en af Forudsætningerne for Generalens militær e Aktionsplaner. En saadan anerkendelse af de nye Stater, der spærer Rusland ude fra det isfri Hav, kunde efter vedkommende Politikers Mening kun blive en ”Lap Papir”, og dette vilde være mod Englands Traditioner. Resultatet af Aktionen blev derfor kun den beklagelige Farce, da General Judenitsch med en russisk Hær uden Støtte fra England eller andre rykkede frem mod Petrograd for at vende om dér, da Trotski i sidste Øjeblik fik mobiliseret Kronstadts Matroser.

Harald Plums russiske Planer har kostet Transatlantisk Co. mindst 800000 Kr., idet der i Russisk Handelskompagnis Bøger paa Con- to Russiske Understøttelser og Forskud er debiteret Kr. 794,492,91. Blandt de Understøttede findes General Pozokoff og Prinsesse Lwoff.

Pressen

Forhadt - For godt - Frygtet

UTGIVET Af DET NY STUDENTERSAMFUND

Utkommer mindst en Gang ugentlig. Koster overalt i Danmark 1 Kr. 30 Øre pr. Kvartal. Bestilles i Posthus, hos Landpostbud eller direkte til

"PRESSEN"

Svanholmsvej 12, København V. Telefon Vester 8000.

D. N.S. S.s Forlag

Under forberedelse :

H. N. Andersens Eventyr. (III. folkeudgave).

Trykt i Arbeidernes Aktietrykkeri, Kristiania

Professor L.V. Birck (1927) om den jødiske finansmagts fremtidige magt:

”En Verden, hvis Maal er at skabe Papirformue, som er fyldt med et Hav af Aktier, Obligationer og Statsgældsbeviser, hvor alle arbejder paa Højfinansens Naade og hvor Ihændehaverpapiret har gjort al Formue mobil og dermed udstrakt de besiddendes Aktionsradius, gør dermed ogsaa Jøden til et Magtcentrum. Han er Fører for Børs- og Bankkapitalismen, Leder af Valutahandelen, af Aktiebørsen, af profitable Handelsgrene og af Pressen, Filmen og Fornøjelseslivet og endelig af den begyndende økonomiske Imperialisme, som vil skabe en udenfor Staterne staaende international Magtgruppe, hvis Opgave bliver at gennemføre den internationale Industri- og Kapitalkoncentration. Hertil medbringer det jødiske Element i Storstæderne mægtige Rigdomme, som det mere end andre Folkeelementer har forøget under Krigen og Inflationen og delvis bevaret under Deflationen, bøjeligt som det er i sine Kapitalplaceringer; ogsaa Tallet paa Jøder i Plutokratiet er forøget, ved Tilgang neden fra, selv om nogle af disse nye Mænd – som Casteglioni – endte som fallenter; den mellemeuropæiske Antisemitismes Voldsomhed er i noget Mon en Reaktion mod ”les nouveaux riches”.

Paa denne vis synes det jødiske Element at skulle faa en Indflydelse uden Forhold saavel til dets Tal som til dets produktive og tekniske Indsats.”

L.V. Birck: Den Økonomiske Virksomhed, Bd. I, Side 445