JØDESPØRGSMÅLET
Af Aage H. Andersen
Man træffer i stadig videre Kredse en voksende Forståelse af, hvor gennemgribende dette Spørgsmål er for hele Verden, og set fra vort Synspunkt for vor nordiske Kulturs Beståen.
Vel har man tidligere kendt Antisemitismen. Den er dukket op Gang på Gang som et Spøgelse, der har efterladt sig blodige Spor i Pogromer o.l., men i Almindelighed har den kun været kendt som en uforklarlig, instinktmæssig Følelse af Afsky - undtagen hos nogle ganske få vidende. Det har været den kolde negative antisemitisme, som har bragt Afløb for Følelser, hvis Berettigelse man ikke har været klar over, og som derfor i mange Tilfælde kun har efterladt en vis Skamfølelse uden positive Resultater.
Først med Nationalsocialismen vækkes antisemitismen til Live som en bevidst kampfaktor, som en ide - en idealistisk og målbevidst Stræben for slægternes og racens beståen, en positiv faktor i den evige kamp mellem lyset og Mørket, mellem det Gode og det Onde, hvor vi klart erkender, at vi er kaldet til at stå på det Godes Side i Kampen. Kampen mellem Idealisme og Materialisme.
Denne Kamp er blevet svær for os, fordi vi i blåøjet Ridderlighed og Tillidsfuldhed har tilladt fjenden at bundfælde en ikke ringe Del af hans ånd i vor Sjæl, og alene af den Grund er vi tilbøjelige til at forsvare ham. I misforstået Tolerance hører vi folk råbe op om, at det først og fremmest gælder om at bekæmpe Jøden i vor Sjæl, - og så skulde vi vel ellers lade Judas fortsætte sin intelligente Virksomhed i Fred.
Det er for så vidt en smuk Tanke, som den vidner om nordisk Storsind, men den er upraktisk og uholdbar, hvis vi da ønsker Helbredelse for vor egen Sjæl.
Når en læge vil bekæmpe en Sygdom, så indskrænker han sig vel ikke til at bekæmpe Symptomerne, men han trænger ind til selve Sygdommens Arnested og tager fat der.Hvad er da Jødedom kortest fortalt, og her særlig i Relation til den nordisk-ariske Kristenhed?
Ja, forestil Dem 2 menneskeslægter. De kan i og for sig begge være lige disponerede til det Gode og til det Onde, hos begge Slægter kan Sjælen bestå af halv Gud og halv Satan. Den første Slægt kalder vi den lyse slægt, den anden den mørke slægt. En Ting adskiller dem imidlertid straks fra Begyndelsen, idet den lyse Slæt tror på det Gode i Sjælen som
4
det bedste, medens den anden kun tror på det reelle forhåndenværende - på Livets materielle Goder - som det bedste.
Den lyse Slægt danner af Troen på det Gode i sig selv sin Guddom, og selvom det Onde mange Gange har Overmagten, så slipper Slægten ikke denne Tro. Selv i sin dybeste fornedrelse ved den, at det Gode vil sejre til sidst, ønsker det og prøver trods Kødets Skrøbelighed på at indrette sit Liv derefter. Sjælens umættelige Higen mod Lyset, mod Sandheden og Afklaringen kendetegner den lyse slægt.
Den mørke Slægt danner af Livets materielle Goder og vel også af det Gode i sig selv en Religion, som kun gælder for Slægten alene, og indenfor slægtens egen kreds er det muligt, der findes Kærlighed, Offervilje og mere - men af det Onde danner den Guddommens anden Side - en satanisk Side, som er vendt mod alle andre Slægter på Jorden. Ikke alene bliver det derfor en Lov for Slægten at snyde, bedrage, ødelægge og opløse alle andre Slægter, at drive Åger med alle andre Slægter (det er en Gud velbehagelig Gerning), men det bliver ydermere Lov og ”moralsk” pligt for den, at det skal ske fordækt, medens den tilsyneladende lever i Venskab blandt de andre - alt for tillidsfulde Slægter.
Den lyse slægt er Arierne, den mørke Jødedommen.
Det er først Nationalsocialismen, som efter at have forstået denne Sandhed fuldt ud vender skarp Front mod Jødedommen, som for vor Slægts Beståen er det argeste giftstof, der tænkes kan.
Lyder det ikke nedværdigende for det Gudsbegreb, som vi trods alt har bevaret, at Gud skulde give et særligt Folk anvisning på at gøre sig til Herre over hele Jorden og dens folkeslag ved hjælp af Guldet, rent ud sagt ved hjælp af Ågerkarlevirksomhed? Men det står der jo udtrykkelig i Jødernes Thora! (Mosebøgerne). Enhver kan slå efter i Det Gl. Testamente, 5 Mosebog 23 kapitel, 20 Vers:
"Af en fremmed må du tage åger, men af din Broder må du ikke tage åger, at Herren din Gud må velsigne Dig i alt det, som du udrækker din Hånd til. I det land, som du kommer hen til for at eje det."
I Jødernes hellige morallovbog Schulchan Aruch (det dækkende Bord), som er en for Jøderne meget vigtig Bog, da den indeholder de religiøse Love i mere almen tilgængelig Form fra Talmuds Afslutning (udkom første Gang på Tryk i 1550), får vi så at vide, hvad Jøderne forstår ved Ordet Broder. Der står nemlig:
"Det er tilladt at bedrage en Kristen, og der kan derfor ikke være Tale om
5
nogen Tilbagebetaling, eftersom der ikke derved finder nogen Forfordeling Sted overfor den Kristne, da den hellige Skrift siger: "I skal ikke bedrage eders Brødre." Brødre er kun Jøder, men den Kristne står lavere end en Hund"
Der er ikke noget at tage Fejl af.
For at se, hvad vi yderligere kan vente os af disse venlige Jødesjæle, kan vi atter slå op i Thoraen (Gl. Testamente, 5. Mosebog 7 Kapitel, 16 Vers):
"Og du (Jøde) skal tilintetgøre alle de Folk, som Herren din Gud giver i din Vold, dit øje skal ikke spare dem-"
20. Vers:
"Og Herren din Gud skal endog sende Gedehamser på dem, indtil de omkomme, som er blevet tilovers, og som have skjult sig for dit Ansigt. ..
Det forundrer os derfor ikke, at Jøderne nu lærer gennem Talmud:
"De bedste blandt Ikke-Jøder skal du dræbe,"
og det forbavser os slet ikke, at det praktiseres så håndfast, hvor Jøden er Enehersker som tidligere i Ungarn og Bayern, og siden 1917 i Sovjet, hvor Millioner af Russere er blevet myrdet af de jødiske magthavere.
Det vilde ikke have fundet Sted, hvis jødernes afskyelige Religion havde været åbenbar for alle, men det er først vor Tid, der skal se deres hemmeligheder blive udråbt fra Tagene. Åbent har Jøderne ikke vist os deres Had, og lumskt og underfundigt siger de da også i Schulchan Aruch
"Det er tilladt at give de fattige Kristne Almisser, at besøge deres Syge og begrave deres Døde, at begræde dem og trøste dem - for den kære Freds skyld (d.v.s. for at få de Kristne til at tro, at Jøderne er deres gode Venner.)"
I Jødernes hellige morallovbog Schulchan Aruch (det dækkende Bord), som er en for Jøderne meget vigtig Bog, da den indeholder de religiøse Love i mere almen tilgængelig Form fra Talmuds Afslutning (udkom første Gang på Tryk i 1550), får vi så at vide, hvad Jøderne forstår ved Ordet Broder. Der står nemlig:
Prøv at forstå som en Realitet, hvad det er, vi er udsat for fra Jødedommens side, måske kan det yderligere lette Deres forståelse, når Jeg citerer følgende Brev, som den parisiske Bankier James Rothschild (Amsel Meyers Søn) engang sendte til sin jødiske Ven Isak Pereira:
6
De misforstår ganske vor Races Opgave. Opfindelser f.eks. af Dampmaskinen er Ariernes Sag. Lad Arieren bare ved Hjælp af Skattebetalinger - om det så skal være - stadig udgive et Antal Millioner for at udkaste Projektet til et Jernbanenet og realisere det, og hvis han som Følge heraf skal komme til at sulte ihjel på et Tagkammer, så bliver det hans Sag. Så først er nemlig det rigtige øjeblik for os inde til at indkassere Udbyttet. Således bør man nemlig opføre sig overfor Ikke-Jøder. Står det da ikke i Talmud: "Jøden er et menneske og det som ikke er af jødisk Race, star på dyrets trin?" Hvad siger ikke 5. Mosebog, 6, 11: "Herren din gud vil give dig store og gode Stæder som du ikke har bygget, Huse fulde af rigdomme, som du ikke har fyldt, udhugne Brønde, som du ikke har udhugget vinbjerge og Oliebjerge, som du ikke har dyrket og af hvilke du æder og bliver mæt."
James Rothschild glemte at tilføje, at der også står i Talmud (Libbre David, § 37):
"At lære Ikke-Jøder noget af vor læreart, er det samme som at slå alle Jøder ihjel. Gør man det første, så må det sidste nødvendigvis følge heraf, for såfremt Ikke-Jøder vidste, hvad vi lærer imod dem, så vilde de slå os ihjel alle sammen"
Jødernes eneste Tanke er Erobringen af Verdensherredømmet, Deres Thora, Talmud og Schulchan Aruch har i Grunden Intet med ægte Religion at gøre, og er kun lumske strategiske Planer til at erobre dette Herredømme ved Svig, Udsugning og Ødelæggelse af andre Folk. Vi er ofret for Jødens umættelige Havesyge, og for os findes kun Ofrets Ret til at frigøre sig for Parasitten. Gennem højfinansens Renteslaveri og gennem Marxismens Trællelære håber Verdensjødedommen i vore dage at nå sit Mål, og det gyser i en, når man vågner op og forstår, hvorledes Jødedommen i dag allerede er ved Målet. Ikke uden grund skrev den jødiske forfatter Kurt Muenzer i 1911 (i "Weg von Zion,,):
"Vi har ædt os ind i Folkene. Vi har krydset og skændet Racerne, vi bar brudt deres kraft og gjort alt skrøbeligt, lunkent og lumret ved vor egen kulturnedgang."
Men, nar vi vågner op af Tornerosesøvnen, mon vi så ikke endnu er for stolte til at lade os gøre til Stormtropper for den jødiske Imperialisme, enten som gadens endeløse Hær af Arbejdsløse, som Renteslaver eller
7
som Slagtekvæg på Slagmarken. Faren for de internationale Forviklinger ligger jo netop deri, at de forskellige Nationer har udleveret Nøglen til deres eget Hus til internationale Provokatører. Måske kan Krig mellem Nationerne ikke gøres umuligt, men de krige, som Højfinansen planlægger til egen fordel, kan gøres umulige ved at tilintetgøre Højfinansens og Marxismens magt. Disse Krige, og det er næsten udelukkende dem, vi har set gennem snart det sidste halvtandethundrede År, føres kun for at befæste og forstærke Jødernes Magt. Kun Højfinansen har haft Fordel deraf gennem Rustningsindustrien, Statslån, Krigslån, Lån til genopbygning og gennem direkte Tyveri af et folks opsparede Arbejdsværdier ved Inflation og Statsbankerot.Tyskland er det første Eksempel på, at et helt Folk i Tide og med fuld erkendelse af hele Dybden i Spørgsmålet har rejst sig målbevidst mod Jødefaren. Det er til Dato den eneste Stat i Verden, hvor alt er lagt an på at beskytte Folkets racebetonede Egenskaber, Den vigtigste Opgave en Stat overhovedet kan være anlagt på.
Men antisemitismen er i Vækst selv i de under jødisk Herredømme stående storstater som England og Frankrig - og selv i der jødiske røverstat SOVJET.
Antisemitismen hæmmes imidlertid af den gammeltestamentelige Kristendom, som blænder Folks øjne. Man hører minsandten Folk fortælle, at kristendommen er en Datterreligion af Jødedommen.
Nej, den er ikke! tværtimod!
Kristus opstod som den diametrale Modsætning til Jødeguden JAHVE, den gud Jøderne selv havde bygget i deres lumre Hjertekamre af materielt Guld.
Jødedommens Gud er Guden på Godt og Ondt og først og fremmest Hadet og Vredens Gud, og det er denne Gud, der går igennem det gamle Testamente som en rød, ond Tråd. Guden på Godt for det listige guldtilbedende, ågrende og sjakrende Jødefolk, Guden på Ondt for alle andre af Jordens folk og særlig for dem, der mest har rettet Livet efter der eneste guddommelige Lov: at gøre sig Jorden underdanig i den mest primitive Betydning, der vil æde deres Brød i deres Ansigts Sved. Med Gysen erkender man, at et mægtigt Bedrag af Gudsbegrebet allerede på et meget tidligt Tidspunkt er sat ind af Jødefolket, at Bedraget er så godt iscenesat, at Jordens Folk nu plaprer efter dem, at de er Guds udvalgte Folk, medens de utvivlsomt ikke er mere og ikke er mindre end Satans Udvalgte. Vi kommer til Erkendelse af, at dette ganske vist er en mægtig Faktor, en så mægtig Faktor, at den kan vinde over os, - hvis vi ikke er vågne.
8
Kristus opstår som Kampens Gud. Vor Gud, der adskiller det Onde fra del gode, og skarpt, afgjort og uden Kompromis stiller sig på lysets, på det Godes Side.
Når vi nu betænker, hvorledes vore Grænser er åbne for disse "udvalgte" for største Parten de fra Tyskland fordrevne Østjøder, og at det jødiske Danmark har indrettet det så viseligt og bekvemt for dem - allerede fra Midten af tyverne - at man ikke mere spørger om deres Race, men frækt importerer dem som polakkere, Tyskere eller Svenskere, således at man ikke kan følge dem i Statistikken, så kan det jo være, at der til sidst bliver så mange af dem, der skal underholdes på de arbejdende arbejdsløse Danskeres Bekostning, at Folket efterhånden begynder at spekulere på, hvad det er for nogle underlige sære Fyre, vi har fået vort land belemret med, og hvad de til syvende og sidst har til Opgave.
Om selve denne opgave skreven jødisk Ven BARUCH LEVY i sin Tid til socialdemokratiets og Kommunismens store Profet: Rabbinersønnen Karl Marx (Karl Mardochai) (Revue de Paris, 35, II, 5.574):"Det jødiske Folk vil i det hele og store selv være sin Messias. Dets Herredømme over Verden vil ske ved en Sammenblanding af de øvrige menneskelige Racer, ved ophævelsen af Grænser og Konge og Kejserdømmer, og ved Oprettelsen af en Verdensrepublik, hvor jøderne overalt vil få Borgerret. I dette nye verdenssamfund vil Israels Sønner, som nu er spredt over hele Jorden, uden opposition overalt blive det førende Element, særlig når det lykkes dem at bringe Arbejdermasserne ind under deres Føring. Verdensrepublikens Regering vil takket være Proletariatets Sejr uden Anstrengelse komme på jødiske Hænder, og disse vil overalt forvalte Formuerne. På denne måde vil Talmuds Profeti gå i Opfyldelse, nemlig at Jøderne, når Messiastiden er inde - vil få Nøglen til Alverdens Rigdomme."
Den beskyttende Statsdannelse, som vi har her i Danmark om jødiske Indvandrende, findes ikke mere i Tyskland, og i det frie Tyskland kan vi nu læse om, hvorledes Østjøderne drog ind på Erobring i det tyske Rige, før Hitler satte en Stopper for den hvide Races Fornedring.
Til at støtte deres position havde de tyske socialdemokratiske førere straks fra Begyndelsen lagt Vægt på at styrke deres Rækker gennem jødiske Elementer. Derfor blev Grænserne for Indvandring af Østjøder holdt vidtåbne på et Tidspunkt, da Tyskland våndede sig under
Arbejdsløshedens Svøbe. Allerede den 1. November 1919 udsendte den
9
prøjsiske Indenrigsminister HEINE (jøde) følgende forordning:
"Trods Nøden forbyder det sig selv af humane grunde at vise de sig her i landet befindende øst jøder tilbage til deres Hjemland. selvom de befinder sig her uden de nødvendige Legitimationspapirer og ikke har haft Indrejsetilladelse. da de i deres Hjemland vil komme i Livsfare for Faneflugt og Unddragelse af militærtjeneste. Derfor må vi indtil videre tåle disse Udlændinge, selvom også dette kommer til at betyde en Indskrænkning i de indfødte Tyskeres Arbejdsmuligheder."
For at gøre yderlig polititilmelding mulig bestemte Jøden Heine senere, at de Jøder, som den jødiske Forsorgsorganisation tog sig af, kunde få midlertidig Opholdstilladelse. Hvorledes dette virkede i praksis viser en Del beretninger fra Grænsepolitikommisær STEIN i Pillau, hvoraf jeg citerer en enkelt, dateret d. 28. September 1920:
"Indvandringen af østjøder af Søvejen er for Tiden umådelig stor. Agenter for de herværende jødiske Organisationer indfinder sig ved hver Dampers Ankomst og modtager de ankomne jøder, og fører dem til særligt oprettede Barakker. Her bliver de plejede, bliver forsynede med pengemidler og med klæder. Man sørger for, at de får de fra Politipræsidiet nødvendige papirer og for, at de allerede næste Dag kan rejse videre til det indre Tyskland.”
I mægtige Sværme drog østjøderne til Tyskland og ganske særligt til Berlin. En Del af dem, som kom med Sjakreposen på Nakken, sad takket være stammebrødrenes Indflydelse nogle År efter som Handels-, Bank- eller Industriherrer i elegante Villaer i Berlins Vesten, medens andre, fortrinsvis unge Jøder med Stipendium fra den prøjsiske Stat, besøgte Universiteterne og Højskolerne. Det var disse sidste, der blev de åndelige Førere i det kommunistiske Parti, og som desuden fyldte Redaktionsrummene i "Rote Fahne", "Vorwärts" og den borgerlige Jødepresse. Ånden var overalt den samme, hvis man tør driste sig til at tale om Ånd i denne Forbindelse.
Hvorledes alt dette skulle tjene et ganske bestemt Formål - nemlig at føre det tyske Folk (og dermed også de nordiske Nationer) ind i det bolsjevikiske Jødehelvede, viser en Overenskomst, som blev sluttet den 17. Juli 1920 (iflg. "Magdeburgischer Zeitung") mellem Gesandten for Sovjetregeringen Jøden Joffe på den ene Side, og de Ledende for de ungsocialistiske Partier samt Jøden Hilferding (Süssmilch) og Dr. Levi
10
på den anden Side. i denne Overenskomst hedder det:
"Når Sovjettropperne er gået over Grænsen, bliver den bolsjevikiske Republik straks udråbt, først i Kønigsberg, Tilsit, Danzig, Stettin, Frankfurt a/d Oder, Ratibor, Gleiwitz, Stralsund etc.
Det mellemliggende Territorium skal tjene som Operationsbasis og opmarchsted for den tyske, røde armé, og som straks skal dannes, og som skal stilles under russisk (jødisk) Overkommando.
Alle overordnede indenfor Politi og Forvaltning, som ikke er Socialdemokrater, bliver straks fjernede. Socialdemokratiske Embedsmænd af ovenstående Kategori får hver en Kommunist og en uafhængig Socialist til medrådende. For de afsatte embedsmænd bliver straks udnævnt foreløbige Stedfortrædere.
Revolutionstribunalet træder straks i Virksomhed som Folkedomstol. Dommerne skal straks aflægge Ed til Sovjetregeringen. Dømt bliver alle politiske Forbrydere (alle Jødemodstandere). Sikkerhedstjenesten overtages af Politiet med Bistand af kommunistiske ordenstropper, som består af Folk af den tyske røde Bataljon, som allerede i Rusland har kæmpet under den røde Fane. Det bestående Efterretningsvæsen bliver opløst og ny-organiseret. Det kommer til at bestå under Regeringskommissarer (den jødiske Tjeka), som er ansvarlig for Efterretningsvæsnets Aktivitet overfor det øverste Råd. Den russiske Armé sørger for Ro og Orden og beskytter "proletariatets Ejendom" samt udrydder alt, der stiller sig hindrende i Vejen for proletariatets Diktatur"
Jeg håber, De vil forstå, at var det lykkedes Jøderne at få dette gennemtrumfet i Tyskland, så var Jødeherredømmet i sin alleruhyggeligste Form blevet en Verdensrealitet. Hvis det lykkedes jøderne at tvinge Tyskland under i Bolsjevismens Trældom, så måtte den kommunistiske Bølge nødvendigvis skylle over hele Europa. Vi havde f.eks. herhjemme intet bolværk, der kunde forhindre, at Pesten oversvømmede det lille Danmark. Det er først senere efter Jødedommens nederlag i Tyskland, at vort danske (undskyld Betegnelsen) socialdemokrati har tænkt på væbnet Beskyttelse mod Tyskland.
Desværre tør man vel ikke betegne vore førende Politikere på Rigsdagen som tænkende Væsner (og man må jo i H.t. til Zahles nye Straffelov ikke betegne dem som forbrydere), da ingen har haft Indsigt nok til at erkende jødefaren.
Endnu ved Begyndelsen af 1933 truede denne fare hele Europa, indtil Hitler-Tyskland skabte det stærke Bolværk mod den jødiske Pest,
og skabte den nordiske Kultur et Værn, der er stærkere end selv det alleryngste Grænseværn under Jøderne Koppels, Davids og Henriques nationale Førerskab.Marxisme-kapitalisme er den dobbeltprægede Guldmønt, som Jøderne blænder deres Værtsfolk med. Da SERGE I NILUS i 1905 i Rusland for første Gang udsendte den strategiske Plan om Erobringen af Verdensherredømmet, som findes afsløret i "Zions Vises Protokoller", ville en Sætning som denne:
"Naturligvis taler vi Jøder ikke om, at Opnåelsen af Ikke-jøders internationale Broderskab, Solidaritet og Lighed kun kan ske under vort Scepter.”
nærmest have lydt som en Absurditet. For selvom Materialismens Bibel var skrevet af Rabbinersønnen Karl Marx (Karl Mardochai), så kunde det jo være et rent tilfælde, at det netop var en Jøde, som havde begået dette Stykke Mekanik. Man havde dog endnu ingen Steder set Jøder i Spidsen for en bestemt politisk Retning i så udpræget Grad, at man kunde tale om jødisk ledelse, langt mindre om jødisk Scepter over Ikke-Jøder.
Verdenskrigen, som WICHTL så uomstødeligt påviser gennem sit Værk: WELTFREIMAUREREI. WELTREVOLUTION, WELTREPUBLIK er Jødernes værk gennem et internationale Frimureri, skulde først brænde af, før man fik øjnene op for, hvem det var, som ledte den halvsultne Arbejderbefolkning frem til paradiset, frem til Utopien FRIHED -LIGHED -BRODERSKAB.
Vi skulde se den tyske Republik repræsenteret den 25. November 1918 af lutter Jøder:
Prøjsen ved Jøderne Hirsch, Haase og Herzfeldt (medens Jøderne Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg holdt Hadets Gryde kogende i Berlin) Bayern ved Jøden Kurt Eisner Sachsen ved Jøderne Lipinsky og Gradnauer Wuertemberg ved Jøden Heymann Baden ved Jøden Haas Østrig Ved Jøden Hartmann
Vi skulle se Ungarn opleve de 130 Rædselsdage under Jøden Bela Kun med følgende Samling Forbrydere til Hjælpere: Jøden Samuelly,
12
Jøden Josef Pogany, Jøden Gariel Schön, Jøden Arpad Kerekes Cohn, Jøden Otto Corvin m.fl. m.fl., og vi skulde se de jødiske Herskere i Sovjet udrydde den kristne Intelligens og svinge Hungersdødens Pisk over den russiske Bonde, før vi forstod, hvor utrætteligt Jøden havde arbejdet i det skjulte forklædt som arbejderhuman Marxist, hvor listigt han havde spekuleret i Arbejderens Nød og Overklassens Demoralisation for at nå sit eget store Mål. Husk også på, at det var de 2 Jøder Bauer og Deutsch, som i Østrig førte de socialdemokratiske Arbejdere ind i Døden under Dolfuss morderiske ild, og at 500 jøder, der havde optrådt som provokatører (Agitatorer) blandt Arbejderne, følte Jorden brænde under Fødderne og flygtede til det demokratiske Paradis Tjekkoslovakiet. Jøderne forstår som Regel at hytte sine.
Forståelsen af at Marxismen er jødedom begynder i dag at vågne særlig blandt konservative Borgere i vort Samfund. og det bliver vanskeligere og vanskeligere at gendrive denne kendsgerning på Grund af de tårnhøje Beviser, Nationalsocialisterne samler. Derfor ser man i dag det Særsyn, at en Henning Kehler uimodsagt kan udtale under et Foredrag for konservative studenter om dansk Politik (i H.t. Berlingske Tidende af 12.2.36), at "Marxismen er selve den skinbarlige jødiske Drøm om tusindårsriget, og ikke alene rejser der sig ikke Protestråb om "Postulater", som når danske Nationalsocialister tidligere gjorde det samme, men selve det marxistiske Regeringsorgan "Socialdemokraten" tør ikke engang nævne end sige gendrive Henning Kehlers gennem Dagspressen fremsatte Udtalelse.
Derimod kniber det stadig for de konservative at forstå, at Jødedom og kapitalisme (Udbytning af Arbejde og Produktion gennem Rentekapitalen) er det samme, det kunne nemlig nemt komme til at gå ud over deres egen lille private Rente-Hassan med de skæve Ben.
Men det Spørgsmål skal jeg også komme ind på.
Trekanten FOLK - IKKEFOLK - OVERFOLK (Jøden Döblin i "Jüdische Erneuerung") d.v.s. Nationen mellem Nationerne, som ikke er nogen Nation, men dog Guds udvalgte Nation er kamoufleringsmidlet til beskyttelse af Jødernes specielle Egenskaber som Pengeudlånere i stort og i småt.
Pengeudlåningen er Roden til selve Kapitalismen. Ved placering af penge på passende Rente kan man få andre til at slæbe Livets Goder sammen til sig - uden selv at røre en Hånd - uden selv at besidde nogensomhelst kvalifikation til ved Hånd eller Ånd at skaffe sig og sine en sorgløs tilværelse.Tænk Dem et åndssvagt Barn, som ved fødslen arver en Million
13
Kroner, der er anbragt i solide Obligationer til 5% om Året. Individet får derved 50.000. - årligt at leve for og rører ikke en Finger selv for at komme i besiddelse af denne Kapital. Men et Sted må Kapitalen komme fra, og hvis vi forudsætter, at en Arbejder eller en Bonde normalt ved dagligt slid kan slæbe 2.000 kroner sammen årligt til Forrentning af rentenyders kapital, så vil det sige, at mindst 25 Familier må slæbe og pålægge sig savn for at skaffe de 50.000 Kroner til den uproduktive Åndssvage. Når dette individ har levet i 20 År, har han i Renter indkasseret 20*50.000 kr. = l Million og han har stadig sin Million ubeskåret. Hvis han lever i 60 År, indkasserer han ialt i sin Levetid 3 Millioner Kroner i Renter, og hvis det humane demokratiske Samfund har tilladt ham at gifte sig og sætte flere åndssvage Børn i Verden, så kan han efterlade Millionen ubeskåret til sit kulturbefordrende afkom.
Kapitalismen bringer i vore Dage en enkelt Person, en Samfundsklasse, en hel Nation, en hel Verden til at trælle for sig. Det finder Sted for vore åbne øjne, og så roser vi os af, at vi er nået så langt i Kultur, at Slaveriet er afskaffet.
I det foregående Tilfælde med den Åndssvage er Tilfældet dog nogenlunde mildt, da Renterne dog trods alt går til det producerende Samfund og ikke yderligere belaster dette. Men tænk Dem det Tilfælde til Bunds, som vi faktisk står overfor i dag, hvor Renterne ikke kan opspises, da det er så enorme summer Lånekapitalen opererer med, at Forbruget fra de ganske få Mennesker som står bag det mystiske ord Højfinansen, er som en Dråbe i Havet.
Her skal Renterne stadig finde nye Virkefelter, nye Placeringer og Renter og Kapitalen vokser til en ufattelig Højde.
Med en 5% Afkastning fordobles en Kapital på 15 År, og på 100 År vil den Million, jeg fortalte om, være blevet til 60 Millioner, og herefter vil stigning være himmelstormende.
Og tænk så på Danmarks Gæld!Lad os tage et Udgangspunkt i 1895. Vi skyldte den Gang rundt 1 Milliard til Lånekapitalen i Lån fra Stat og Kommuner samt Prioriteter i private ejendomme. Med en Fordobling hvert 15 år burde vi i 1910 skylde 2 Milliarder, i 1925 4 Milliarder og i 1940 8 Milliarder. Og så konstaterer vi i 1936, at selv denne vanvittige Stigning allerede nu er langt overfløjet, for vi skylder i dag ikke mellem 4 og 8 Milliarder, men mellem 12-14 Milliarder. Vi betaler i dag ca. l Milliard i Renter til Lånekapitalen. Vi betaler i dag omtrent lige så meget i Renter (som altid Svarer til Skatterne) årligt, som vor Gældshovedstol androg for knapt 30 Ar siden. Vi har i dag pantsat snart hele vort Land, så knapt en Tomme
14
Jord mere tilhører os selv. Vi har pantsat ikke alene vor egen Arbejdskraft, men vore efterkommeres Arbejdskraft i umindelige tider. Det er en sød Arv Kapitaldemokratiet efterlader den opvoksende ungdom for slet ikke at tale om deres Efterkommere. Med de 15 År, som vi ikke engang kan sætte som Minimum for kapitalens Fordobling, skylder vi inden vi skriver 2000 - 200 Milliarder til Højfinansen. Skattetrykket bliver over 10 gang så stort, hvis Samfundet kunne bære det, men det vil blive den rene umulighed og længe inden den Tid ville vi være drevet over i det rene kommunistiske Jødevælde, hvis ikke Nationalsocialismen var opstået.
Renteslaveriets anvendelighed til at knægte andre Folkeslag har allerede i en tåget Oldtid stået Jøderne klart for øje. Moses forbød på det strengeste sit Folk at tage Renter blandt dem selv, men af Fremmede skulle de tage Åger.
På dette Grundlag udvikledes Farisæismen i Teori og Praksis. Således siger Jødernes store "fine" Filosof i det 12. Århundrede MAIMONIDES - idet jeg forbigår andre lysende Talmud- og Schulchan Aruch Steder:
"Gud har befalet os at tage Åger af de Kristne."Allerede i Romertiden ser vi Udviklingen af Jødernes Finansgeni, deres store Begavelse i regnskabsmæssig Henseende. Pengehandelen, Kornhandelen og Slavehandelen lå i det kejserlige Rom overvejende på jødiske Hænder, og de jødiske Interesser knyttedes som sædvanligt let sammen med den romerske overklasses.
Efter at Kraften ved Nedslagtning under de puniske Krige var taget af det romersk-nordiske Bondefolk, gik Italiens Jord over på stadig færre Hænder - over til de rige Familier og de jødiske og ikke-jødiske Storspekulanter. Resterne af Bondestanden blev konkurreret ud ved Rovdrift fra Jordspekulanternes Slavehold og ved Masseindførsel af afrikansk og siciliansk korn. Bønderne forarmedes og blev som Proletarer trængt ind i Hovedstaden, blandedes med den ubestemmelige Racepøbel og mistede deres Særpræg som nordisk Race. Rom gik Undergangen i møde takket være Overklassens Havesyge og takket værre Jødernes Genialitet.
I Tyskland dukker de første Jødesamfund op med Karl d. Store. Nu byder der sig her en Lejlighed for de i intim Forbindelse stående jødiske samfund til at trænge ind i det økonomiske Liv ved at skaffe Penge til de enkelte store Herrer og Riddere, til den daværende Overklasse, og Jøderne havde jo alle forudsætningerne, regnskabsmæssig tænkeevne, livlig Forbindelse med stammefrænder i andre Lande og Forkærlighed til at leve som Parasitter på andre Folkeslag. Her som alle andre Steder, før og
15
nu forstod de at gøre sig tålt og endog elsket af Overklassen ved at gøre den delagtig i den Fortjeneste, de pressede ud af det arbejdende Folk. Det var de store tyske fyrster og Herrer, der optrådte som Beskyttere for det ågrende jødefolk, og de solgte for uhyre Summer Jøderne privilegier og Monopoler til at udsuge Folket.
Ud fra den regnskabsmæssige Betragtning, at penge regerer Verden, har Israel nu vundet sin første Sejr over Nordeuropa. I gettogadernes smudsige og stinkende Stuer noterer de jødiske Hærførere - ÅGERKARLENE - at det første Trin til det jødiske Verdensherredømme er nået.
Så udvikles i det 18. Århundrede Middelalderens Ågerjøde til den store Hofjøde, hvorom Jøden Lion Feuchtvanger i sin Bog "jøden Süss" giver os et glimrende Billede. Man følger her, hvorledes den geniale Finansminister i Würtemberg udsuger det Svabiske Folk til Knoglerne, indtil det endelig lykkes de svabiske stænder at få denne blodhund henrettet.
Ved Slutningen af det 18. Århundrede, begyndelsen af det 13. Århundrede alt efter de forskellige Stater, når vi så op til Katastrofen: Jødens Frigørelse. Snyltedyret får Borgerret i de Samfund, det snylter på. Nu opstod der et Jødisk borgerskab i de forskellige Lande, som talte Landets Sprog, som trængte sig ind i Landets Åndsliv - og altid til Skade for det racebetonede i dette - , og som blev en stærk Befordrer af den liberalistiske-kapitalistiske Materialisme.
På den anden Side udvikledes Hofjøden til Statsjøde. Hofjødens magt over den enkelte Fyrste kunde gå Fløjten ved fyrstens Død. Det gjaldt derfor for jøden om at få erstattet den personlige Indflydelse over en bestemt Stormand, med den upersonlige og Langt farligere Indflydelse over en hel Stat. Fyrsten kan dø, Staten dør Ikke. Den kan erobres, men dens Forpligtelser går over på Erobreren. Den, der behersker Staten, behersker Folket. Denne Beherskelse af Etaten og Folket fik Jøden - som Storbankier - ved Statslån.
Hvorledes Statsjøderne fik Europas og hele Verdenens Skæbne i Hænde og bestemte over Krig og fred, skal jeg kun lige nævne ved nogle Eksempler og Navne.
Kendt blandt andet fra Filmen Huset Rothschild er den gamle AMSEL MEYER fra Frankfurt, som ved alle mulige Snyderier samlede sig en Formue sammen og placeret sine 5 sønner som Statslånsgivere i London, Paris, Neapel, Wien og Frankfurt. På denne Måde beherskede man alt, hvad der var værd at beherske i Europa og i den daværende Verden.
16
Warburgerne træffer man som medindehavere af Loeb, Kuhn & Co., New York og som Kontrollanter at FEDERAL RESERVE-BANK. I Hamburg tilhørte bankhuset Warburg den samme familie, og det er symbolsk, at da Verdenskrigens økonomiske status skulle gøres op, sad der på tysk Side som Sagkyndig MAX WARBURG fra Hamborg, og på Ententens, Modstandernes Side sad hans Broder Felix fra New York.
Så har vi Speyers, der kontrollerer Storbanker i Amerika, England, Tyskland og Svejts (Basler Bank).SCHIFF, som sammen med Warburgerne og i samråd med TROTZKI finansierede den russiske Revolution, ganske sikkert for at understøtte Proletarernes ødelæggelse af Kapitalen"!
BERNHARD BARUCH, der tjente sig en fantastisk formue som Enekontrollant af Leveringen af det amerikanske Krigsmateriale og som Topfigur i Verdens-rustningsindustrien. Han er i dag Ejer af over 100 milliarder regnet i vore nedskårne Kroner. Man benævner ham Wallstreets Konge.
Jøderne har faktisk i dag spundet deres Guldtråde over hele Jorden, og som Fluer i et Edderkoppespind sidder Verdenens Folk og lader sig udsuge af Jøden.
Det er denne Kapitalisme - den jødiske Højfinans og dens Hjælpere, som Marxisterne overhovedet ikke gør opmærksom på, det langtfra passer i deres Folkeforføringspolitik, det er denne Kapitalisme, Nalsocialisterne bekæmper. Renteslaveriet, som driver Nationerne ud i Proletariatet og over i Kapitalismens Hjælperes Arme - over i Marxisme og Kommunisme.
Herhjemme har Jøderne - som Led i den internationale Plan arbejdet dygtigt og ihærdigt på vort folks undergang moralsk ved Forgiftningen gennem Brødrene Brandes, Peter Nansen (Nathansen), Henri Nathansen og deres jødeforgiftede slæng og Efterkommere, og især ved at bemægtige sig vor Hovedstadspresse og underkøbe Journalisterne, og dagligt og underfundigt indgive os giften i små doser, marxistisk alene gennem Marxismens umoralske og forbryderiske Lære og ved den jødiske forbryder PARVUS HELPHANDS spil med vore landsforræderiske socialdemokratiske førere under Verdenskrigen og dens efterveer, (Se Lorentz Christensens bog: NORDSLESVIG VENTER). Økonomisk ved at være grundlæggere og officielle Ledere af vore banker og ved at kontrollere alle større Industriforetagender, jeg skal blot nævne navne Gedalia, Glückstadt, Sally Meyer, David Adler. Martin Levy, Marcus Rubin. Moritz Levy, Henriques, Salomon, Cohen, Bendix, Trier, Heyman, Salomonsen, Simonsen, Nathan, Kalckar, Philipson. Lamm, Heckscher.
17
Warburg, Heilbuth, Fränckel, Horwitz, Goldschmidt David, Dessau etc.
Da Danmarks økonomiske Status forbedredes kendeligt ved Krigsforretningerne under Verdenskrigen, fik de dygtige Jøder foranstaltet en Del Svindelaffærer, vilde Spekulationer o.s.v., som nåede Højdepunktet i Landmandsbankkraket, hvorved landet blev heldigt tappet for den indtjente Kapital og mere til og gennem Valutatransaktioner fik man lagt Landbrug og Industri i stramt Renteslaveri.
Efter Landmandsbankkraket trak Jøderne sig noget tilbage, tilbage til anden skyttegravslinje. Folket begyndte at blive for stærkt opmærksomme på dem. Men det havde været en herlig Tid. I de syv År fra 1913-1920 havde man haft en Jøderegering med Statsminister Zahle i Spidsen, med Ove Rode og Edvard Brandes og med marxister, som gennem den jødiske Svindler Parvus He1phand stod i livlig Forbindelse med de tyske jødiske Marxister og med proletarstaten under jødisk Overherredømme: SOVJET.
At Jødernes arbejde siden den Tid og op til vore Dage blandt vort Folk ikke har været mindre, idet vor Regering og snart sagt hele vor Rigsdag er i Lommen på de Jøder, som i dag økonomisk, politisk og kulturelt leder vort land mod den kommunistiske Afgrund: Benny Dessau (Danmarks uofficiel Rigskansler), C.O. Henriques og W.H. Henriques (Bankfirmaet R. Henriques jr. den internationale Lånekapitals direkte Repræsentanter her i Landet, som formidler vort Lands Pantsætning til den internationale jødiske Højfinans), Jul, Hirsch, E. Cohn, N. Cohn, S. Hurwitz (Handelsvidenskab, Valuta, Statistik og Retspleje), Proff. E. Rubin, E. Warburg og Fru Lis Jacobsen (Videnskab, Kultur og Kultus), Simonsen, Salomonsen, Bing etc. (Industri), Dessau, Goldschmidt, Meyer (Bankerne), C.B. Henriques, Henius, V. Koppel, Karsten Meyer, HRS. David, A. Henriques (Dagspressen) m.fl. for kun at nævne nogle enkelte af de mere prominente, som hyppigt omtales i Jødepressen.
Når man holder sig Linien i den kapitalistiske og den marxistiske udvikling klart for øje, så ser man, hvor det hele skal ende. Gennem Kapitalismens Rente-Trælleåg proletariseres folket og drives - plukket for moralske principper takket være dagspressens Arbejde - over i marxismen. I denne forbindelse er det interessant at følge det "danske" socialdemokrati s kamp mod Vejrmøllerne, nu, da det er kommet til Magten, svøbt ind i pæne humane, demokratiske, demagogiske former. Partiet har aldrig haft til Hensigt at skabe en socialistisk Stat, ellers havde det stået i Opposition til den Dag kom, da det var stærkt nok til at tage den hele Magt i samfundet. Det gik, da Tiden var moden, ind i Kompromis
18
politiken. og beviste dermed sin uærlighed. Trods Regeringsmagten kan det ikke fa de fremsatte demagogiske forslag ført igennem, men må afslutte Studehandler til højre og til venstre, efter at det forlængst har solgt sin Sjæl til den jødiske Højfinans. Overfor Arbejdermasserne, som desværre kun tænker i den tankegang, som dagligt bliver dem indpodet i den jødiske Dagspresse. toer partiet sine hænder og råber:'"I kan se, vi ville så gerne føre de socialistiske Ideer frem, men vi kan ikke for den borgerlige Blok."
Herved er det meningen, at de skuffede og vildførte Arbejdere skal drives over i Kommunismen i Håb om, at denne på en mere handlekraftig og mindre skrupuløs måde kan lave dem det utopiske marxistiske paradis, som i Realiteten kun er en Slavetilstand under Jødeåg.
Men Kampen vil også i Danmark komme til at stå mellem de 2 modsatte Verdensanskuelser: den Jødiske = Marxismen i den grelleste Form, og den nordiske, som er den eneste, der kan knægte den asiatiske pest, fordi den går ind på Grundideen: Nationalsocialismen, Livegenskab under jøderne, eller Frihed og Brød for et dansk Folk i et dansk Danmark, Den djævelske mørke, materialistiske Jødedom, som vil slette vor Sjæl, eller den lyse, sjælsløftende nordiske Ariskhed. Er Valget så svært?
Hvis den nationalsocialistiske Bevægelse ikke var kommet, hvis Hagekorsfanen ikke var blevet løftet over vore tyske Racefrænder, så var Tyskland uvægerligt faldet i Hænderne på det kommunistiske parti, og det blodige 3. Internationale havde hejst de rode Morderfaner over hele Europa, Det var ikke blevet, som visse Idealister formoder: en tysk Revolution i kommunistisk Klædebon, men det var blevet Davidsstjernen, som var stået op i Strømme af Blod over den nordisk-germanske lyse Kulturrace, Det var blevet en blodig Purimfest hvor det Jødiske had som Esters Bog - støttet til forbryderiske elementer havde mættet sig i Ikke-Jøders Blod.
Kapitalisme-Marxisme er de parallelt løbende Veje til det jødiske mål, og i dag ser vi, at de 2 Veje er forenede og fører lige lukt ned i helvede, Moskva, Paris, London City og Wallstreet har bekendt Kulør, og da det første Skridt blev taget og Jøden Litvinof gav Wallstreets Konge Jøden Bernhard Baruch Broderkysset skrev jødeorganernes "IZVESTlA"' og "Dagens nyheder” (20. November 1933) om Overenskomsten mellem Sovjet og U.S.A.:
"Et Dokument af den højeste historiske Betydning,"
19
”Den Akt, hvormed den kapitalistiske Verden anerkender det socialistiske (læs marxistiske) Systems Ligeberettigelse”.
Ja, det tro Moses, Abraham og Isak, når det er 2 alen af et og samme Stykke, og der kunne lige så godt have stået:
”Den Akt, hvorover den rendyrkede Kapitalisme klukler til sin Makker, den rendyrkede Marxisme.”
For os Nationalsocialister er alle Partier, der bekender sig til eller koketterer med den internationale jødetanke - enten den iklæder sig form af Verdenskapitalisme eller Verdensmarxisme - Forbrydere mod det danske Folk. Selv et valent Standpunkt overfor Jøderne er her forbryderisk.
Det er Statens opgave at være den beskyttende Ramme om alle Statsborgernes Interesser, og vi betragter som Statsborgere kun dem, der er Kød af vort Kød og Blod af vort Blod. Staten skal passe til, befordre og udvikle Folkets racebetingede Eksistensmuligheder, og som Danskere af arisk race ser vi Staten som Fjende, når den vier det særprægede nationale Folkeelement til Undergang - netop ved ikke at anerkende Racen, men tværtimod udsætte den for Blodforgiftning fra et fremmed orientalsk Folk, som uretmæssigt har faet Ligeberettigelse og dansk Statsborgerret hos os. Herved er Muligheden lagt for en Ødelæggelse af den specielt nordiske kultur, som endnu er vort Kendemærke - omend allerede stærkt åndsforgiftet ved fremmed Indflydelse - vor kultur, som har skabt os en stilling, der af tvinger den øvrige Verden Respekt og Beundring.
Gud har aldrig bestemt det danske Folk til at blive Specialister i Åger og Spekulation, og selv den dygtigste Jøderegering må opgive at gøre os til genier i den Retning, Men selv den sletteste Jøderegering kan ødelægge vore Eksistensmuligheder som selvstændigt Folk, og den ved, hvor den skal sætte ind: nemlig ved at knuge os under Renteåg, ødelægge vor Race biologisk ved at se med venlige øjne på Udbredelsen af Smudslitteratur, ved at give os indblik i seksuallivets allersjofleste perversiteter, ved at tage grunden bort fra det smukke gamle nordiske Familieliv, ved gennem Latterliggørelse af vor Religion at knække vor moralske Rygrad eller ved Spekulation i vor Nationalfølelse - alt efter Behovet.
Vort Folk er et udpræget agerdyrkende folk af høj moralsk Standard, og det er dette Folk Staten har til opgave at beskytte, formere og skabe Udviklingsmuligheder.
Vi Nationalsocialister er de eneste, der - idet vi ser Jødefaren i
20
hele dens Udstrækning, samtidigt går helt og fuldt ind på en Bekæmpelse af den.
Vi ved, at vi ved at bekæmpe Den internationale Marxisme og den internationale Højfinans, som er bundne sammen i hemmelige Ordner, og ved at højne hele Folket fra de dårligst stillede Folkefæller i moralsk, religiøs, national og økonomisk Henseende og ved at skærme Folkets Racerenhed, kan hindre jødedommens magt over en Stat og knække den.
Det taler ikke kristne Folk til ære og slet ikke nordiske, at de er sunkne så dybt som til at blive Jødedommens Slaver. Slaver af kapitalisme og Marxisme. Det er de lavere Instinkter i os, der er Skyld i, at vi er nået ned på det Trin. Det er derfor, det gælder om på ny at finde frem til de bedste egenskaber i os. Først når Havesyge, Nid, Troløshed, Sladderagtighed og Fejhed bekæmpes i os selv, bliver vi væbnede på en sådan måde, at fremmed Ånd ikke kan trænge ind.
I Tyskland er den ydre jødedom slået ud. Den vil aldrig komme til at herske der mere og det er Begyndelsen til Enden af den jødiske Drøm om Verdensherredømmet. Det er det første alvorlige Tab, der er tilføjet Antikrist, netop som han troede, han stod med Sejrens Palmer i Hænderne.
De nationale Nybevægelser, vi ser rundt om os i mange Lande, er kun Fortroppen til en Verdensbevægelse, der vil sætte Punktum for Jødedommens indflydelse. Trods skriget i den jødiske Verdenspresse er det kun et Tidsspørgsmål, når Trældomstidens sidste Time slår. Jøderne har selv gravet deres Grav. Kloge har de aldrig været, kun frække i en sådan Grad, at man dels holdt det for Naivitet dels for Genialitet. De voksede sig store under den absolutte Fyrstemagt, som de selv underminerede. De skabte og befordrede den moderne kapitalisme, og undergravede den ved at så Had til de besiddende, og de troede at kunne gøre det ved at skjule, at det var dem selv, der besad mest. Men Ungdommen har de fået gjort antikapitalistisk, og nu sætter denne Ungdom den jødiske Kapitalisme på Anklagebænken Side om side med den jødiske Marxisme. Det vil gå med jøden, som det gik Konen i Eventyret, der fik sine Ønsker opfyldt: Først ønskede hun sig en Bondegård i Stedet for hytten i Muddergrøften, så en Herregård, så et konge slot, og det blev opfyldt altsammen, men da hun til sidst ville være Gud selv, havnede hun i Muddergrøften igen.
Danskeren går i dag sovende rundt i sit eget Fædreland og ser ikke, forstår ikke, hvilke kræfter der er sat ind til hans Kulturs - til hans Races fordærv; instinktmæssigt føler han dog, at der er noget galt. Åbner han sin Avis, hvorfra han snart alene henter sin åndelige Næring, så støder han, selvom det er en gammel stokkonservativ avis, han holder, på en Verden, der er ham ganske åndsfremmed.
KULTUREN, der serveres ham i Malerkunst FUTURISME, KUBISME, SURREALISME, Musik fra Afrikas dunkleste Urskove i sprængt jødisk Degeneration, Litteratur, Radio og Film med stadig tiltagende Seksualforgiftning. Retsopfattelse, hvor den moderne Retspleje star på Hovedet for at finde undskyldende Momenter i enhver bestialsk Forbrydelse, medens Folk, der handler i Selvforsvar mod Forbryderne for at beskytte Ære og Familie, risikerer en hård Straf, - alt dette er ham i Grunden så væsensfremmed, men Åndsforgiftningen har alligevel gjort ham så immun, at han blot opgivende ryster på Hovedet over Tidens moderne Vanvid, og blidt og magelig slumrer hen i sin Lænestol, medens hans Efterslægt - HANS EGNE BØRN går Undergangen i Møde - I Stedet for at rejse sig helstøbt og hel til PROTEST, gribe pisken og selv være med til at befri Samfundet for Onder, som han dog inderst inde føler fører vor Kultur til Fordærv.
Det er denne slapsvansede Borgerlighed, vi angriber. Det er i disse halvdøde Borgersind, vi vil en Revolution, der fører os - ikke tilbage - men frem igen til en grundmuret Basis for nordiske folk, og før denne Revolution er foregået i Flertallet af det danske Folk, før kan Evolutionen ikke komme.
Dette magelige borgersind breder sig fra den konservative Vælgerskare, over Venstres til Socialdemokratiet.I Søvnighed, magelig hed, Ligegyldighed føres det danske Folk til Helvede af Djævlens Repræsentanter.
Det er derfor, vi siger: Vågn op HOLGER DANSKE til din egen kultur, og kender du ikke din egen Rod mere, så lyt til Fortiden og se dig om på jorden, hvor Kulturriger er opstået. Lyt til eddaernes Heltesange, lad dit blik glide over dine bugnende Kornmarker, hvis udbytte i dag høstes af den jødiske højfinans, og derfra ud over Europa til Domerne i Køln, Reims, Paris og Milano, genopbyg i Ånden Akropolis af Grækenlands Ruiner, lyt til Wagners Heltemusik og til de blide danske Folkesange, se på afstøbningerne af Fundet i den sønderjyske muld: Guldhornene, betragt Hagekorsene i de gamle Runestene, lyt til Ochlenschlaeger og Homer, og hvis Du har det held at være Udgået fra et ægte nordisk hjem, så husk på de Formaninger Far og Mor gav dig med
20
i Livet - og forstå så, at frasen om den stadige Udvikling er LØGN, så længe vi ikke forstår at finde tilbage til RACEGRUNDLAGET, som det der alene bestemmer AL KULTURUDVIKLING.
|
Races? Only one Human race United We Stand, Divided We Fall |
 |
No time to waste. Act now! Tomorrow it will be too late |
|
